23948sdkhjf

Fortsat forhandlinger om 14.000 m² innovationscenter

Prisen på 149 mio. kr. for det nye innovationscenter Innovest i Skjern er over budgettet, og parterne forhandlinger om prisen. De trækker dog ud, og byggeriet risikerer at blive forsinket.
Entreprenørfirmaet Hansen & Larsen blev tidligere på måneden udpeget som vinder af det 14.000 m² store innovationscenter, Innovest, i Skjern.

Læs mere: Lokal entreprenør vinder 14.000 m² innovationscenter.

Firmaets bud på 149 mio. kr. var det laveste, men ligger stadig over det, som konsortiet kan betale for byggeriet. Det stod klart allerede efter licitationen, men siden er de annoncerede forhandlinger om prisen ikke kommet meget længere. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Forventer at holde planen
- Alle parter er indstillede på, at det skal lykkedes at nå til enighed. Men der ligger ikke nogen underskrevet kontrakt endnu, siger Finn Jessen, direktør i Ringkøbing-Skjern Forsyning, der er den største investor bag Innovest, til avisen.

Særligt efterårsferien i uge 42 får skylden for, at informationer, om hvor og hvordan prisen kan reduceres, ikke har været tilgængelige.

Forventningen er fortsat, at første spadestik til byggeriet kan tages den 30. oktober. Dog er der en lille risiko for, at det må rykket en uge eller to, hvis der sker noget uventet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11