23948sdkhjf

Efter konkurs: Ny entreprenør på plads til ældrecenter

Svendborg Kommune og FAB har fundet afløseren for Dansk Boligbyg

MT Højgaard har indgået kontrakt for totalentreprisen for byggeriet af Svendborgs nye plejecenter, Sofielund Plejecenter. 

Det nye plejecenter med 48 demensvenlige plejeboliger skal bygges på grunden i området Tankefuld. Det opføres delvist som erstatningsbyggeri for det eksisterende plejecenter, Caroline Amalielund og delvist for at imødekomme behovet for flere plejeboliger i Svendborg Kommune. 

- Både Svendborg Kommune og FAB glæder sig til at byggeriet og samarbejdet med entreprenøren for alvor går i gang, fortæller borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), i en pressemeddelelse.

MT Højgaards rådgiverhold består af GPP Arkitekter og Sweco Danmark.

Det er FAB (Fyns Almennyttige Boligselskab), som valgt til at bygge og drifte det kommende plejecenter. FAB står for de 48 plejeboliger og Svendborg Kommune står for servicearealer og aktivitetscenter.

Bygherrerådgiver for henholdsvis FAB og Svendborg Kommune er henholdsvis Erik Arkitekter og Kuben Management.

Forsinket af konkurs

Sofielund Plejecenter forventes at slå dørene op i 2. kvartal 2027. Det er godt et år senere, end de oprindelige planer. 

Projektet blev bremset, da Dansk Boligbyg gik konkurs i februar 2024.

Bygherreduoen besluttede i kølvandet på konkursen af annullere udbuddet for så at genudbyde projektet. Konsekvensen var den omtalte forsinkelse, mens økononien skulle holde sig inden for den allerede godkendte ramme.

Prisen for projektet som helhed er cirka 126 mio. kr., og den aktuelle entreprise, MT Højgaard har vundet, skulle ligge på 78 mio. kr. Det viser data fra Projektagenten, Building Supplys søsterportal til overvågning af udbud og entrepriser.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078