23948sdkhjf

Her afprøves indmaden til fremtidens sygehuse

Torsdag indvier Region Syddanmark en 1.100 m² stor innovationshal ved Syddansk Sundhedsinnovation i Odense.
Med den nye innovationshal, der er opført af 5E Byg, får sygehusene for alvor mulighed for at afprøve inventar, arbejdsgange, avancerede teknologier og robotter til fremtidens sygehuse, der skyder op i de kommende år.

Innovationsfaciliteterne vil gøre det muligt at opbygge 1:1 prototyper af nye byggerier til sygehusene og socialområdet. På den måde får personale, patienter og pårørende mulighed for at afprøve rummenes form og indretning, og det betyder en klar opkvalificering af nye byggerier.

Den nye hal giver også mulighed for at afprøve teknologiske løsninger og arbejdsgange i et realistisk miljø. Det har Nyt OUH benyttet sig af ved at opføre en 300 kvadratmeter stor model af det nye sygehus til afprøvning af nye former for decentrale ventilationsanlæg.

Et udstillingsvindue
Og behovet er stort. I løbet af de kommende 10 år bliver der investeret 40 milliarder kroner i nye sygehuse i Danmark.

- De nye testfaciliteter er et stort aktiv for regionen og resten af landet. Når der er besøg af offentlige eller private samarbejdsparter fra ind- og udland, kan den nye bygning fungere som et topmoderne showroom for regionens velfærdsteknologiske løsninger. Og her har regionens små og mellemstore virksomheder et udstillingsvindue, hvor de kan vise, hvad de kan inden for sundheds- og velfærdsteknologi, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Til indvielsen torsdag den 24. oktober klokken 11.30 kan man møde en lille og fleksibel robot, som kanter sig rundt i den nye innovationshal. Robotten er konstrueret, så den kan programmeres til at fragte mad, drikke og post rundt på sygehusene. Den udstilles af en privat samarbejdspartner og giver blandt andet repræsentanter fra sygehusene lejlighed til at se, hvordan den fungerer i praksis.

Indvielsen finder sted torsdag den 24. oktober klokken 11.30 hos Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10 G, 5230 Odense M.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079