Facadeproducent scorer sølv med nyt bæredygtighedscertifikat
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/121606948.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1250&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=1250&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=660&accessToken=06ebcb8907b9694c49f5073c8c689f0efd4ffc9b6497272530c8b4ba8876dca9)
Rockpanel har med sin facadebeklædningsproduktet Rockpanel Uni opnået Cradle to Cradle-certificering på sølvniveau.
Certificeringen markerer et vigtigt skridt i virksomhedens arbejde for at fremme bæredygtigt byggeri, lyder det fra Jeroen Ebus, adm. direktør for Rockpanel.
- At Rockpanel Uni nu er Cradle to Cradle-certificeret på niveau sølv markerer endnu en vigtig milepæl på vores vej mod at bidrage til mere bæredygtigt byggeri. Det afspejler vores ambitioner om at opfylde de højeste standarder inden for materialesundhed, produktcirkularitet og socialt ansvar, samtidig med at vi bidrager til Rockwool-koncernens bæredygtighedsmål, udtaler han i en pressemeddelelse.
Cradle to Cradle-certificeringen vurderer produkter ud fra fem kategorier: materialesundhed, produktcirkularitet, klimabeskyttelse, vand- og jordforvaltning samt social retfærdighed. Det er en produktstandard, som bruges globalt på tværs af flere forskellige brancher.
Ifølge virksomheden styrker certificeringen Rockpanels evne til at kunne bidrage til mere bæredygtige bygninger.
- Vores ambition er at give arkitekter mulighed for at bruge materialer, der ikke kun er æstetiske, men også er i overensstemmelse med principperne for bæredygtighed, udtaler Jeroen Ebus.
Rockpanel Uni er fremstillet af basalt, der er en vulkansk stenart, og indeholder op til 50 pct. genanvendte materialer.
Rockpanel er et datterselskab af stenuldsproducenten Rockwool Group og blev grundlagt i 1993. Virksomheden har hovedkvarter i Roermond i Holland.
Derudover har de salgskontorer i Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Polen.