23948sdkhjf

Ny etape af psykiatribyggeri indvies i Middelfart

5E Byg A/S er entreprenør på det netop færdiggjorte rehabiliteringsafsnit på Retspsykiatrien i Middelfart.
Region Syddanmark samler retspsykiatrien i Middelfart i foråret 2014. De forskellige afsnit åbner et efter et, som byggeriet skrider frem, og nu er byggeriet så langt, at det nye rehabiliteringsafsnit P5 kan tages i brug. Det fejres med indvielse torsdag den 24. oktober.

Social- og psykiatridirektør Jacob Stengaard Madsen byder velkommen, og der er taler ved regionsrådsformand Carl Holst, ledende overlæge Peter Fristed fra Psykiatrisk Afdeling Middelfart og byggeriets arkitekt Finn Sørensen fra Creo.

Det nye rehabiliteringsafsnit P5 har 14 pladser og er beregnet til langtidsindlagte retspsykiatriske patienter, der har brug for rehabilitering under indlæggelse. Afsnittet har 2-rumsstuer med stue og soverum, toilet og bad.

P5 bliver det første retspsykiatriske afsnit i Region Syddanmark med dynamisk lysstyring, dvs. at det kunstige lys’ intensitet og farve kan styres, så det understøtter behandlingen af patienter og skaber bedre arbejdsforhold for personalet.

Samlet udbygning til 237 mio. kr.
Den nye samlede retspsykiatri i Middelfart får 70 retspsykiatriske pladser er der 36 almenpsykiatriske. Udover ombygning udvides der med ca. 8.500 m² i alt.

Den samlede pris er knap 237 mio. kr. Entreprenør på projektet er 5E Byg, mens totalrådgiver og arkitekt er Creo Arkitekter fra Odense.

Byggeriet til Retspsykiatri Syddanmark tog sin begyndelse i februar 2012 og fortsætter et halvt års tid endnu: Indflytningen i de nye retspsykiatriske afsnit sker et afsnit ad gangen – med start juli 2013 til april 2014, hvor de sidste flytter ind.
Retspsykiatri Syddanmark forventes således at stå helt færdigt i foråret 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094