23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos Alectia, Automatic Syd, Creo Arkitekter, Dansk Boligbyg, Henning Larsen Architects, Jackon, Moe og Venti.
Alectia A/S
Rikke Aagaard Gugel er ansat som projektleder i Kolding. Hun er uddannet bygningskonstruktør i 2001 og har erfaring fra stillinger hos blandt andre Midtconsult og Brahe & Partner. Senest har Rikke Aagaard Gugel været ansat på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg (SVS) som projektleder i teknisk afdeling, hvor hun blandt andet fik til opgave at foretage ombygninger på sygehuset.

Jonas Rendtorff er ansat som ingeniør i Odense, primært med henblik på VVS og projektledelse. Jonas Rendtorff er uddannet bygningsingeniør med speciale i VVS og Ventilation ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum i 2007. Herefter har han arbejdet som projektleder med ansvar for VVS hos Bravida. Han har ligeledes arbejdet med VVS, ventilation og energioptimering hos OBH, hvor han fungerede som rådgivende fagingeniør og projektleder.

Morten Andersen Herfelt er ansat som erhvervsPhD i Virum. Han har tidligere været ansat som studentermedhjælper hos SBi og på DTU som hjælpelærer.

Morten Andersen Herfelt har specialiseret sig inden for numerisk modellering af konstruktioner og skal fortsat bevæge sig inden for dette felt. ErhvervsPhD’en går ud på at lave et numerisk værktøj, der kan finde den spændingsfordeling, som giver den optimale bæreevne for konstruktionen efter plasticitetsteorien. I dag laves den type beregninger i hånden ved at en ingeniør gætter på en fordeling. Værktøjet vil gøre det hurtigere at lave beregningerne og gøre, at der skal bruges mindre armering og beton. Resultatet vil være en mere effektiv design proces og en mere effektiv bygning i sidste ende.

Automatic Syd
Peter Agerbæk, 46 år, er ansat som ny salgsingeniør i virksomheden, hvor han skal være med til at betjene et stigende antal kunder inden for el-tavler, styringer og industriel automation.

Peter Agerbæk har mange års erfaring fra branchen og har arbejdet hos Automatic Syd tidligere – i perioden 2003-2009. Herudover kan nævnes ansættelser hos Balslev Automation, Eilersen Electric og Regstrup Automation.

Creo Arkitekter
Jan Ulrik Nielsen, 54 år, er ansat som arkitekt og byggeøkonom. Han har i en årrække drevet egen arkitektvirksomhed med udgangspunkt i Odense, men i sommer gik han og partneren Otto Wagner hvert til sit, hvorefter Jan Ulrik Nielsen valgte at starte for sig selv. Dette er imidlertid afsluttet med ansættelsen i Creo Arkitekter.

Udover en meget stor og solid erfaring fra flere steder i byggebranchen er Jan Ulrik et aktivt medlem af Byggesocietetets fynske afdeling – siden 2012 som formand.

Dansk Boligbyg
Jens Rasmus Jensen, 55 år, er ansat som projektleder i Roskilde-afdelingen. Han er udlært tømrer og bygningskonstruktør, og har tidligere arbejdet som byggeleder hos Dansk Boligbyg i Roskilde. Jens Rasmus Jensen har som bygge- og projektleder været med til at bygge og renovere mange typer af byggerier i totalentreprise.

Bianca Kvolsgaard Nielsen, 38 år, er ansat som økonomiassistent i administrationsafdelingen i Horsens. Ansættelsen sker i forlængelse af to års elevtid med økonomi som speciale.

Henning Larsen Architects
Marie Louise Mangor er ny medarbejder i designafdeling hos Henning Larsen Architects, hvor hun primært skal bidrage til afdelingens arbejde med space planning.

Marie Louise Mangor er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus.

Jackon
Lars Erik Clausen er ansat som ny distriktschef på Sjælland. Han er 52 år og har erfaring inden for salg til tømmerhandlere og byggemarkeder fra tidligere stillinger hos Ruko og Cembrit.

Moe
Ástridur E. Ásgeirsdottir er ansat som kompetencechef med ansvarsområdet BIM – Tekla og tilknyttes afdelingen Industrikonstruktioner i København.

Ástridur E. Ásgeirsdottir er uddannet teknisk assistent og har tidligere været ansat hos Moe i perioden 2003-2012. (Kilde: Licitationen).

Venti A/S
Menaka Kanagiah, 24 år, er ansat som intern teknisk konsulent for produktområderne boligventilation og lufttæpper. Hun er nyuddannet diplomingeniør inden for bygningsdesign med speciale i energi, indeklima og installationer fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078