Trekamp om halbyggeri
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/121177024.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1920&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=1079&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=1&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=371&accessToken=0460a341d7fa2038e22ded0fdce7d07da21745c4a7956921aa80dec845d4d147)
Vejen mod nye halfaciliterer i Dronningborg i Randers har været lang. Men nu er der afgørende nyt. Tre entreprenører er udvalgt til at sende tilbud på den nye hal.
Vinderen skal findes blandt C.C. Contractor, Dansk Halbyggeri A/S i enterprise med HPH Totalbyg samt Gråkjær.
Det er Randers Kommune, der sammen med sin rådgiver DK2 og en arbejdsgruppe bestående af Dronningborg Boldklub, RGF og Arena Randers, har udpeget de tre firmaer.
I løbet af de kommende måneder skal entreprenørerne sende tilbud på nedbrydning og genetablering af idrætshal i Dronningborg.
Ifølge projektets tidsplan kommer til politisk behandling i udvalget den 6. maj 2025. Herefter vil der blive indgået kontrakt og selve projektering, nedrivning og etablering af hallen kan påbegynde.
Den nye hal ventes klar til åbning i foråret 2027
Større planer
Lokalpolitikerne kom i efteråret 2023 frem til en aftale, hvor de blev afsat 49 mio. kr. til at rive hallen i Dronningborg ned og bygge en ny.
Oprindeligt var planen i området dog af en helt anden kaliber. Her skulle opføres et nyt idrætsanlæg, et nyt plejehjem og en dagsinstitution i ét samlet projekt.
Planerne blev droppet i efteråret 2021, da ingen af de prækvalificerede tilbudsgivere kunne aflevere tilbud inden for det afsatte beløb grundet de stigende byggepriser.
Efterfølgende er daginstitutionen blevet udbudt som et separat projekt, mens der er arbejdet i tre spor for en erstatning til Dronningborghallen. Og nu har byrådet i Randers Kommune så lagt sig fast på, hvilken vej de går.