23948sdkhjf

Skou Gruppen når mål om kvindelige lærlinge

Byggevirksomhed opnår 30 pct. kvindelige lærlinge med nyeste ansættelse

Skou Gruppen har nået sit mål om at have mindst 25 pct. kvindelige lærlinge. Med ansættelsen af Maria Luz Lundbirk som tømrerlærling er nu 6 ud af 20 lærlinge i virksomheden kvinder, svarende til 30 pct.

Dette er et led i Skou Gruppens strategi om at tiltrække og fastholde flere kvinder i byggebranchen. Det skriver Skou Gruppen i en pressemeddelelse.

- Vi ser det som et samfundsansvar at bane vejen for kvinder i byggebranchen. Det bidrager både til mere ligestilling mellem kønnene og til at øge arbejdsudbuddet i byggebranchen – og så er det med til at skabe mere rummelighed og trivsel. Også for vores unge mænd, udtaler viceadm. direktør Jesper Nicolaisen.

Det er som led i en aftale, som Skou Gruppen har med Region Hovedstaden, at virksomhedens ansatte udfører løbende udbedring af skader og vedligeholdelse på blandt andet hospitalerne i hovedstadsområdet. Her er den nye lærling blevet fast tilknyttet serviceafdelingen.

- Jeg kan godt lide, at man som tømrer får lov at arbejde med træ og andre materialer. Jeg glæder mig til at komme rundt på forskellige opgaver og lære at skabe noget med mine hænder og forskelligt værktøj. Det passer mig godt at bruge hovedet og uddanne mig med hænderne og lære forskellige ting ved at arbejde et sted som Herlev Hospital, siger Maria Luz Lundbirk.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078