23948sdkhjf

Nyt koncept skal løfte VVS-sammenslutning

Ekstra uddannelse og målrettet markedsføring er del af et nyt koncept, sammenslutningen VVS Mester lancerer.
Sammenslutningen VVS Mester stiller nu større krav til uddannelse og satser på mere målrettet markedsføring som led i et nyt VVS Mesterkoncept, der vil blive sat i gang inden årets udgang. Det skriver solar.dk.

VVS Mester er en landsdækkende sammenslutning af autoriserede VVS-installatører. Bag konceptet står grossistkoncernen Solar.

Ingen kampagne uden uddannelse
Konceptet skal være med til at løfte installatørernes markedsføring, der ofte er kommet sidst hos de travle installatører, som også skal finde plads til arbejde hos kunderne og administrative byrder. Markedsføringen vil blandt andet komme til udtryk som forskellige tiltag og kampagner, den enkelte installatør vil kunne trække på.

Markedsføringen står dog langt fra alene. Fra 2014 vil det således være et krav til den enkelte VVS Mester, at de deltager i uddannelse før hver kampagne inden for energi, vand og varme.

Centralt i konceptet er, at de enkelte VVS Mester-installatører får egen professionel hjemmeside, ligesom VVS Mesterkonceptet får nyt hovedsite. Den vil fungerer som en tragt, der opfanger kundehenvendelser og sender dem videre til den lokale VVS Mester for herved at generere opgaver og salg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078