23948sdkhjf

Trælasten klar til fornyelse

”Det er tid til at ryste støvet af”, siger direktør Morten Erikstrup.
Efter et par turbulente år med butikslukninger og negative regnskaber, ser det nu ud til at Trælasten atter er på rette vej.

Virksomheden med hovedkvarter i Vejen og afdelinger i Gørding, Nørre Aaby og Rødding måtte i 2012 indkassere et underskud på knap 9 mio. kr., men siden årsskiftet har ledelsen arbejdet med en ny strategi.

- Vi har fra årets start sat stor fokus på vores prisstruktur og har været samtlige varenumre igennem. Vores priser matcher nu markedet og du kan fx købe en standard fugemasse til den samme lave pris som i lavprisbyggemarkederne. Men selvom priserne nu er sænket og løbende bliver justeret, så går vi ikke på kompromis med vores sædvanlige kvalitet og service. Vi skal ikke være en discounttrælast, men en seriøs sparringspartner til godt byggeri, understreger virksomhedens trælastchef i Vejen, Jørgen Mikkelsen.

Online satsning skal sikre hurtigere reaktionstid
Den nye prisstruktur er startskuddet til et nyt koncept. Ledsaget af sloganet ” Vi kæmper for priserne til dit byggeri ” er målsætningen at sikre kunderne – private såvel som professionelle – kvalitet til den rigtige pris.

- Det styrker vores troværdighed overfor kunderne, at vi både er konkurrencedygtige på vores priser og samtidig formår, at levere en høj kvalitet i materialer og ikke går på kompromis med hverken rådgivning eller service, siger administrerende direktør Morten Erikstrup.

Han pointerer, at det er markedets skærpede krav til serviceniveau og respons, der nu får Trælasten til at gå nye veje: ”Det er tid til at ryste støvet af et gammelt men troværdigt image og få manet alle rygter til jorden”, som han siger.

- Vi har valgt at fokusere mere på onlinemedier for at kunne reagere hurtigt i markedet og for at understøtte vores webshop. Dertil har vi valgt at opprioritere den lokale tilstedeværelse i lokale medie. Vi har måttet sande, at vores tilbudsaviser ikke længere har samme effekt. Forbrugeradfæren har ændret sig. Over 23 procent har ”Nej-tak” til reklamer, og inden længe skal man tilvælge sine reklamer. Herudover er der jo også lagt op til en kommende afgift på alle tryksager. Så derfor tager vi nu springet og overflytter vores markedsføring til de lokale aviser, online nyhedsbreve og mange andre nye online platforme, forklarer direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063