23948sdkhjf

Entreprenør risikerer bødestraf: Medarbejder blev begravet i hul

Det kan komme til at koste dyrt for en entreprenørvirksomhed, at dens medarbejder kom slemt til skade under en arbejdsulykke 

En vestjysk entreprenør risikerer bødestraf på næsten en kvart million.

Firmaet er tiltalt for at have set stort på sikkerheden under et gravearbejde i Christiansfeld. Her skete en alvorlig arbejdsulykke i marts 2022. 

Det skriver Jydske Vestkysten

Entreprenøren risikerer en bøde på lige godt 234.000 kroner for arbejdsulykken.

Blev begravet i hul 

Det var under udgravningen til en brønd i det nye boligområde Sønderkobbel ved Christiansfeld, at en af virksomhedens medarbejdere kom slemt til skade. 

En 54-årig mand fra Esbjerg gled ned i det udgravede hul og blev slået bevidstløs af en stor klump ler. Det tog redningspersonale en time at få ham fri. 

Medarbejderen lå i det kolde grundvand med flere brækkede knogler så længe, at hans kropstemperatur blot var på 31 grader, da han blev bragt til hospitalet. 

Afviser skyld  

Ifølge anklageskriftet, som Jydske Vestkysten beretter fra, skyldtes uheldet, at arbejdsgiveren ikke havde planlagt, tilrettelagt eller udført gravearbejdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig vis. 

Hullet havde ikke i høj nok grad de fornødne skrånende kanter og var heller ikke udstyret med afstivning. 

Det er arbejdsgiveren dog uenig i. 

Ifølge Jydske Vestkysten nægter den vestjyske virksomhed at have overtrådt af arbejdsmiljølovgivningen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082