23948sdkhjf
Annonce

På under to år: Sammenslutning indgår aftale med 30. virksomhed

Aarhusiansk vvs-firrma er den nyeste tilføjelse til Installatørgruppen, som nærmer sig milliardmålsætning

Den ekspansive sammenslutning af installatørvirksomheder, Installatørgruppen, gør det igen: Udvider. 

Læs også: Henrik og Peter siger ja: Virksomhed nummer 30 bliver del af sammenslutning

Nordbyens Energi & VVS A/S er den nyeste tilføjelse. Virksomheden fra Aarhus bliver ligeledes den 30. virksomhed, som Installatørgruppen indgår aftale med.

- Jeg er meget glad for at blive en del af Installatørgruppen, hvor vi kan forbedre vores konkurrenceevne, udnytte synergier på tværs af virksomhederne samt styrke vores tilstedeværelse og kompetencer endnu mere, samtidigt med at vi kan bevare vores firmanavn, medarbejdere, tætte kunderelationer og lokale nærhed, udtaler Henrik Rasmussen, direktør i Nordbyens Energi & VVS, i en pressemeddelelse. 

Vvs-virksomheden beskæftiger omkring 35 medarbejdere og har de seneste fire regnskabsår præsteret resultater på mellem 9 og 13 mio. kr.

- Det har været vigtigt for os at få en større del af vores forretning i Jylland, og med Nordbyens Energi & VVS kommer vi tættere på vores målsætning om at være en landsdækkende forretning, siger Peter Frandsen, direktør i Installatørgruppen, om den nye aftale.

Læs også: 58 år gammel familievirksomhed på nye hænder

Med denne seneste udvidelse har den store sammenslutning af installatørfirmaer en samlet omsætning på omkring 2,6 mia. kr. og mere end 1500 medarbejdere. 

Senest indgik Installatørgruppen aftale med Kaj Larsen A/S, hvoraf aftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Nordbyens Energi og VVS A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 43,4 31,8
Resultat af primær drift 16,6 11,6
Resultat før skat 17,0 12,2
Årets resultat 13,1 9,5
Balancestatus 35,4 28,2
Egenkapital 7,1 6,0
Antal ansatte 46 37
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.117