23948sdkhjf

Statslig bygherre finder partnere i nord

To firmaer skal rådgive Bygningsstyrelsen om byggeprojekter op til 100 millioner kroner på Grønland og Færøerne

Bygningsstyrelsen har nu indgået rammeaftaler om totalrådgivning for statens ejendomme i Grønland og på Færøerne.

Rådgiverne, der kan se frem til mindst to års arbejde, er Rambøll Grønland A/S for rammeaftalen i Grønland og arkitekt- og rådgiverfirmaet H+ på opgaverne på Færøerne.

Det oplyser Bygningsstyrelsen på LinkedIn.

Rammeaftalerne, der blev sendt i udbud i maj i år, dækker teknisk rådgivning og bistand til modernisering, renovering, udvendig og indvendig vedligehold samt ombygning af byggeprojekter primært op til 100 mio. kr.

Millionkontrakter

Værdien af aftalen i Grønland er tidligere anslået at ligge omkring 9 mio. kr., mens værdien på Færøerne ligger mellem 5 og 7 mio. kr.

I Grønland er det foruden Bygningsstyrelsen Retten i Grønland, Grønlands Politi, Grønlands Landsret, Rigsombudsmanden i Grønland, Arktisk Kommando og Kriminalforsorgen, der trækker på rammeaftalen.

På Færøerne er det Bygningsstyrelsen, Rigsombudsmanden i Færøerne, Rigspolitiet, Retten på Færøerne, Færøernes Politi, Arktisk Kommando og Kriminalforsorgen, som kan bruge rammeaftalen.

Rammeaftalerne træder i kraft 1. december 2024 og løber over to år med mulighed for forlængelse to gange á ét år.

De to rammeaftaler er en del af Bygningsstyrelsens overordnede udbudsstrategi fra 2019, der blandt andet indebærer færre kontrakter og gentagne samarbejder, hvor læring og paradigmer overføres fra projekt til projekt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132