Grønt byggeri skal holde økonomisk
Bæredygtige huse kan sælges dyrere. Det og meget andet skal man betragte, når man vælger fremtidens byggeri, mener byggebranchens egen, grønne organisation.
Herlighedværdi: Grønt byggeri er af høj kvalitet og kan gensælges dyrere. Det skulle gerne medvirke til, at den bæredygtige løsning betaler sig, mener Green Building Council Denmark. Foto: Colourbox.
- Eller man har fokuseret alt for enøjet på energioptimering, men hvad hjælper det, hvis huset er af plastic og ikke rart at være i?
Mette Qvist er reelt ansat af branchen selv til at holde sammen på trådene omkring bæredygtigt byggeri i Danmark. I de senere år har forskellige aktører samlet sig om at indføre en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri. Certifikatet hedder DGNB Danmark og er stærkt inspireret af en tysk ordning af næsten samme navn.
Branchen gjorde det selv
Ordningen er privat og er iværksat helt uden om det politiske system, og selv om der findes andre ordninger på internationalt plan og som der arbejdes med i Danmark, så har DGNB så stor og vægtig en tilslutning, at det uofficielt er dansk standard på området.
Den private og branchedrevne organisation håber, at dansk byggeri i nær fremtid får øjnene op for fordelene ved at bygge bæredygtigt.
En betydelig barriere for udbredelse er, at bæredygtigt byggeri kan være væsentligt dyrere i nyanskaffelse, end hvis man bygger med materialepriser i bund.
- Men derfor har vi jo netop tænkt økonomien ind i det, fortæller Mette Qvist. Økonomi er en af tre ligeværdige søjler i idéen om DGNB. De to øvrige søjler er miljø og sociale værdier.
Et værktøj i planlægningen af et bæredygtigt byggeri hedder totaløkonomi.
- Så kan man vurdere, at det nok er dyrere at anskaffe sig de bedste vinduer, men at vedligeholdelse bliver g dermed billgere. Måske skal man i årenes løb genanskaffe vinduerne færre gange, siger hun.
Er man som bygherre så i tvivl om, om de dyre, bæredygtige løsninger kan betale sig på langt sigt, så kan en rådgiver fra en af de mange rådgivende virksomheder lave beregninger, som viser forskellene, nævner hun.
Gamle huse var også gode
En forudsætning for at kunne beregne prisen på et byggeri over årene i stedet for blot at se på anskaffelsesprisen, er at man kan gennemskue et byggeris levetid. Det kan man bedst ved at analysere de enkelte byggematerialers levetid, og det gør man ved hjælp af levetidsanalyser, som kommer til at fremgå af særlige varedeklarationer.
Mette Qvist oplever, at hvor rådgiverne var de første, der for alvor meldte sig, så er stadig flere materialefremstillere interesseret i at levere til bæredygtigt byggeri, og en helst nystartet organisation ved navn EDP Danmark kan nu hjælpe med at udarbejde de rigtige deklarationer.
Og fordi man kan udregne prisen på et byggeri over længere stræk af byggeriets levetid, så skulle det bæredygtige byggeri gerne gå hånd i hånd med bæredygtig økonomi.
- Bare se på tresserne og halvfjerdserne. Mange af de bygninger river vi ned nu, siger Mette Qvist, som dog mener, at der skam også findes levedygtige byggerier fra disse to årtier. Men også at fortidens sparebyggerier har vist sig at have sin pris.
Men hun mener, at man med bæredygtigt byggeri ikke kun er inspireret af nyopdagelser. Der er masser af inspiration at finde i traditionerne.
- Det er også en tilbagevenden til gode gammeldags dyder, siger hun og peger på, at man i tidernes løb skam har rejst masser af bygninger, som holder.
I større eller mindre grad
Ifølge Mette Qvist skal man heller ikke lade sig skræmme af de fineste projekter. Man kan opskalere og nedskalere ambitionerne, når man laver bæredygtigt byggeri med certifikat. Således kan opnår bronze, sølv eller guld, afhængigt af, hvor mange point man scorer i systemet.
Der findes ultimative krav om, hvad man skal overholde for at få certifikat. Men andre punkter kan fraviges, således at byggeriet opnår en lavere grad af grøn anerkendelse. Men stadig grøn anerkendelse.
- Det foregår typisk ved, at man snakker med sin rådgiver om, hvad der har værdi for den virksomhed, siger hun og nævner arkitektkonkurrencer.
- Det har vi med som kriterium, fordi vi ved, at det giver en bedre arkitektur, som gør medarbejderne mere tilpasse og som højner gensalgsværdien. Men det er dyrt, og det er ikke et ultimativt krav for at få certifikat, siger hun.
Artiklen er en del af temaet Miljøbyg.
