23948sdkhjf

Aart og Zeni indvier ikonisk uddannelsescenter

4.000 gæster deltog lørdag den 28. september i indvielsen af VUC Syds nye 8.600 m² store uddannelsescenter, der ligger på Haderslevs havnefront.
Det 8.600 m² store uddannelsescenter og hovedkontor for VUC Syd ligger på Haderslevs havnefront og er Haderslevs største byggeri i nyere tid.

Lørdag den 28. september blev uddannelsescentret indviet med en perlerække af kulturelle indslag og taler af blandt andre Aart Architects og Zeni Arkitekter, der fortalte om visionerne bag uddannelsescentrets arkitektur og indretning.

Med sin unikke placering på Haderslevs havnefront har arkitektfirmaerne skabt et ikonisk atriumhus, der åbner sig 360˚ mod byen og havnen. Det kommer blandt andet til udtryk i terrasserne. I et flow, der starter helt nede på terræn og ender oppe på husets øverste etage, slynger terrasserne sig rundt om huset og binder inde og ude sammen i én karakterfuld bevægelse. Dertil kommer den offentlige stueetage, der integrerer kulturelle oplevelser som en naturlig del af dagligdagen i kraft af kulturcaféen og foredragssalen, som giver rum for større events og fællesarrangementer.

Fleksibelt og digitalt studiemiljø
Inspireret af VUC Syds nytænkende læringsprincipper har Aart Architects og Zeni Arkitekter med det nye uddannelsescenter udfordret den traditionelle tanke om faste klasselokaler til fordel for et mere fleksibelt hovedgreb.

Anders Tyrrestrup, partner i Aart Architects, fremhævede således i sin tale, at det har resulteret i et utraditionelt og langt mere levende studiemiljø. I stedet for faste klasselokaler foregår hver undervisningstime i gruppeområder, oplægsrum, dialogbokse og stillezoner, hvilket giver helt nye muligheder for at differentiere undervisningen.

Moderne it udgør grundstenen i VUC Syds undervisning og er derfor naturligt integreret i det nye uddannelsescenter. Hver kursist får for eksempel udleveret sin egen iPad eller MacBook, samtidig med at 165 digitale skærme er integreret som en naturlig del af studiemiljøet. Derudover har Aart Architects i samarbejde med VUC Syd udviklet det modulære rummodul Igloo'en specielt til VUC Syds uddannelsescentre. Igloo’en danner i fællesområderne afskærmede rum, der giver helt nye muligheder for at arbejde i grupper, fordybe sig individuelt og integrere digitale medier i undervisningen.

Fakta om VUC Syds nye uddannelsescenter
Størrelse: 8.600 m2
Bygherre: VUC Syd
Arkitekter: AART architects og ZENI arkitekter
Ingeniør: Cowi
Hovedentreprenør: MT Højgaard

Til uddannelsescentret er der derudover...
• sat 560 fundamentspæle.
• brugt 838 ton armering.
• støbt mere end 5.454 m3 beton.
• brugt ca. 150.000 mandetimer.
• bygget 2.484 m2 altangange.
• opsat 1.100 m2 glas indvendigt.
• sat 165 skærme op i forskellige størrelser.
• installeret 120 km kabler/ledninger.
• monteret et solcelleanlæg med et areal på 800 m2 og en årlig produktion på 96.000 kWh (svarer til 20 enfamilieshuse).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08