23948sdkhjf

Flere udbud i Aalborg-projekt til 60 millioner kroner

En gennemgribende renovering af Aalborg Historiske Museum står centralt i projektet, der vil afføde flere udbud de kommende år

Aalborgs historie får nyt liv for 60 mio. kr.

I begyndelsen af 2027 begynder en gennemgribende renovering af Aalborg Historiske Museum, som derfor lukker i to år.

- Vores vision er at omdanne museet til en port til byens historie og knytte museumsbygning og udstillinger tæt sammen med de førnævnte historiske steder i byen, siger Lars Christian Nørbach, museumsdirektør ved Nordjyske Museer, i en pressemeddelelse.

Renoveringsprojektet står centralt i projektet, der skal binde bykernen sammen som historisk destination.

- Fremfor at byens historie blot fortælles ét sted med udvalgte genstande i glasmontrer, er ambitionen at aktivere historien ude i byen. På den måde kan vi skabe den fælles og sammenhængende historiske fortælling, der i dag mangler, siger Lars Christian Nørbach.

Flere udbud

I den fireårige projektperiode sendes forskellige opgaver i forbindelse med projektet i udbud, og arbejdet med Gråbrødrekloster Museet sættes som noget at det første i gang. Her er planerne med moderne virkemidler at skabe en middelalderlig klosterstemning i de flere hundrede år gamle ruiner.

Med fokus på at berette om historien dér, hvor den fandt sted, venter også et projekt ved Aalborg Rådhus, ligesom formidlingen af Jens Bangs Stenhus og Budolfi Kirke justeres og tilpasses projektets overordnede visioner.

I det netop vedtagne budgetforlig for 2025-28 har Aalborg Kommune sat de første millioner af til projektet. I alt bidrager kommunen med 30 af de 60 mio. kr., det samlede projekt ventes at koste. Desuden støtter en række fonde ambitionerne om at binde historien sammen via donationen på de resterende 30 mio. kr.

Blandt de største bidragsydere er Augustinus Fonden med 10 mio. kr., Aage og Johanne Louis-Hansens Fond bidrager med 8 mio. kr., mens Det Obelske Familiefond donerer 5 mio. kr. Dertil bidrager Nordjyske Museer selv med 5 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079