23948sdkhjf

Totalentreprenør fundet til 5.000 m² sundhedshus

Det er nu besluttet, at det er HP Byg A/S, der skal være totalentreprenør på det kommende sundhedshus på Tolstrupvej 91 i Brønderslev.
En række totalentreprenører er blevet bedt om at give tilbud på byggeriet af Brønderslev Sundhedshus. Tilbuddene er blevet gennemgået, og bestyrelsen for Brønderslev Sundhedshus I/S har underskrevet totalentreprisekontrakten på det 5.000 m² store sundhedshus. Der tages første spadestik til byggeriet den 29. oktober kl. 11.30.

Brønderslev Kommune og Region Nordjylland bygger i fællesskab det kommende sundhedshus, og Brønderslev Sundhedshus I/S er det selskab, der er den formelle ramme for samarbejdet mellem kommune og region.

- Jeg glæder mig til at se det nye sundhedshus i Brønderslev begynde at tage form i de næste måneder. Der har været mange drøftelser i processen frem til nu, men jeg er ikke i tvivl om, at sundhedshuset vil bidrage positivt til udviklingen i Brønderslev. Huset vil også samle flere sundhedstilbud lokalt, og derved skabes færre indgange for borgeren til sundhedsvæsenet, siger Thomas Krog (SF), næstformand i bestyrelsen for Brønderslev Sundhedshus.

Region Nordjylland og Brønderslev Kommune har i fællesskab modtaget 45,33 mio. kr. fra Sundhedsministeriet til etablering af Brønderslev Sundhedshus, der skal rumme både kommunale aktiviteter, og regionale aktiviteter – herunder almen læger. Beløbet udgør ca. halvdelen af den nødvendige finansiering, så de to parter står hver især for restfinansieringen af hver deres andel af det samlede byggeri.

Løbende dialog
Brønderslev Sundhedshus etableres, ligesom de 3 andre huse Sundhedsministeriet har støttet økonomisk, som en del af Region Nordjyllands rekrutteringsstrategi, og har til formål at gøre det mere attraktivt at slå sig ned som almen praktiserende læge i områder, hvor det har vist sig svært at tiltrække og fastholde læger.

Da der nu er valgt en totalentreprenør vil læger og andre interesserede sundhedsprofessionelle i området, endnu engang blive inviteret til at give deres input til detailindretning af sundhedshuset, ligesom der har været løbende brugerinddragelse op til udbuddet af totalentreprisen.

Brønderslev Sundhedshus ventes færdig til indflytning februar 2015. Region Nordjylland etablerer ligeledes sundhedshuse i Pandrup, Hurup og Sæby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064