23948sdkhjf

Fynsk brandsikringsvirksomhed opkøbt af stor tysk koncern

En af Danmarks førende brandsikringsvirksomheder er blevet opkøbt af den internationale tyske koncern Svt

Den fynske brandsikringsvirksomhed Scandi Supply er blevet opkøbt.

Køberen er den tyske koncern Svt, der ligeledes er producenter af avancerede brandsikringsprodukter og -løsninger til passiv brandsikring og industrielle brandsikringsapplikationer.

I forbindelse med købet udtræder Bent Jensen, der stopper som adm. direktør i virksomheden, efter han kom til posten i midten af 1990'erne.

- Med Svt-koncernen ved vores side er det nu tid til at overlade virksomheden til nye hænder og skrive en endnu større succeshistorie. Jeg er stolt af, hvad vi har opnået, og er overbevist om, at Scandi Supply vil fortsætte med at blomstre under den nye ledelse, siger Bent Jensen i en pressemeddelelse.

I stedet overtager Tom Abildgaard posten som adm. direktør for Scandi Supply, der har specialiseret sig i passiv brandsikringsløsninger, der hverken kræver strøm eller vand. Han har været en del af virksomhedens ejerkreds siden 2019 og har arbejdet der i 10 år.

Købet sker som en del af Svt-koncernens ekspansionsstrategi og har gennem de senere år og opkøbt virksomheder i Frankrig, Storbritannien og Norge.

Adm. direktør i Svt-koncernen, Jens Reiners, siger, at man med opkøbet af Scandi Supply positionerer sig stærkt i det skandinaviske marked.

- Dette opkøb giver os mulighed for at udvide vores tilstedeværelse til en af de mest dynamiske regioner i Europa, samtidig med at vi drager fordel af Scandi Supplys ekspertise, lyder det fra Jens Reiners i pressemeddelelsen.

Han fortæller, at man er åben for flere opkøb i fremtiden. 

- Vi ved, at mange ejere i vores branche søger en god og sikker efterfølger til deres virksomhed. Vi har tidligere bevist, at vi er en ideel partner til dette, lyder det.

Svt har hovesæde i Hamburg og beskæftiger cirka 1.800 ansatte.

Scandi Supply har oplevet vækst i både fortjeneste og årsresultat i løbet af de senere år, hvor man senest kom ud med 13,7 mio. kr. på bunden.

SCANDI SUPPLY A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 30,9 23,2 13,4
Resultat af primær drift 19,1 13,6 5,7
Resultat før skat 17,9 13,2 5,7
Årets resultat 13,7 10,3 4,4
Balancestatus 25,1 16,4 13,0
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062