23948sdkhjf

Rådgiver kædet sammen med rocker-fusk: - Vi blev ført bag lyset

En intern rapport viser, at Cowis miljøtilsyn fejlede, og at rådgiveren blev ført bag lyset i en sag om jordaffald fra et byggeprojekt

Cowi blev ført bag lyset af kunden og en jordentreprenør, mens rådgiverens eget tilsyn ikke levede op til egne faglige standarder og kravene i miljøgodkendelsen.

Sådan lyder konklusionen i en intern undersøgelse, som Kromann Reumert og PWC har lavet for Cowi. Undersøgelsen blev i gangsat, efter Danmarks næststørste rådgiver spillede en ufrivillig rolle i TV2-dokumentaren 'Den Sorte Svane'.

Det skriver Licitationen.

- Vi tager denne sag meget alvorligt og beklager de konsekvenser, sagen har haft, siger direktør for Cowi i Danmark, Henrik Winther, i en skriftlig udtalelse:

- Det er vores mål og ambition altid at efterleve de højeste professionelle og etiske standarder, og enhver adfærd, der ikke lever op til vores værdier, er helt uacceptabel. Som rådgivere er tillid og troværdighed altafgørende – både over for vores kunder, for samfundet og for vores kollegaer, lyder det.

I dokumentaren blev Cowi nævnt af en nu tidligere partner i ejendomsudvikleren 1927 Estate for at have godkendt miljøprøver fra et byggeprojekt i Vallensbæk, som den århusianske ejendomsudvikler var bygherre på.

Cowi førte ikke tilsyn med centrale dele af jordarbejdet fra et byggeri i Vallensbæk, hvilket e-mails, som Licitationen fik aktindsigt i, dokumenterede.

Jorden var stærkt forurenet og endte formentlig med at blive deponeret, men Cowi lavede ikke det tilsyn, rådgiveren skulle, fordi man ikke blev kontaktet af entreprenøren.

I udsendelsen sagde partneren siger til TV2, at Cowi ikke kendte til svindlen, og i dokumentaren påpeges det, at Cowis tilsynsførende gjorde opmærksom på, at der blandt andet ikke var styr på jordhåndteringen, som han kaldte for 'ikke lovlig'.

Cowi afbrød kort efter samarbejdet og suspenderede to medarbejdere. Medarbejderne er aftrådt efter gensidig aftale, som det hedder i udtalelsen.

Cowi har ikke ønsket at uddybe sagen over for Mester Tidenes søstermedie Licitationen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11