23948sdkhjf

Esbjerg-maler på midtjysk opkøb

Opkøb skaffer sydvestjysk malerfirma nye hænder til midtjysk afdeling

I Billund har Orla Eskildsen solgt sit malerfirma.

Midtjysk Malerfirma ApS, der har rødder tilbage i 1973, bliver dermed en del af Malermester Klinkert ApS, der har hovedkontor i Esbjerg.

- Det er mig en stor glæde, at det har været muligt at overtage Midtjysk Malerfirma Aps som herefter bliver del af Klinkert Aps. Det er et naturligt skridt i udviklingen af vores virksomhed, siger fra Sven Klinkert, indehaver af Malermester Klinkert, i en pressemeddelelse.

Samtlige ansatte hos Midtjysk Malerfirma fortsætter i regi af Malermester Klinkert, der dermed føjer seks nye ansigter til staben, der samlet tæller omkring 60 ansatte. Det gælder i første omgang også Orla Eskildsen, der bliver i virksomheden i en overdragelsesperiode på omtrent et halvt år.

Malermester Klinkert, der blev stiftet af Sven Klinkert i 2009, har udover hovedkontoret i Esbjerg afdelinger i Ribe, Vejen og Billund.

- Overtagelsen skal også ses som en styrkelse af vores eksisterende tilstedeværelse i Billund området hvor også Malerfirmaet Q-Lør i 2020 blev en del af gruppen. Vi opnår fra dag ét nogle gode synergier, siger Sven Klinkert.

Virksomheden har de seneste seks regnskabsår kunnet bryste sig af overskud, der før skat er landet i niveauet 2 til 5 mio. kr. Midtjysk Malerfirma ApS kom ud af seneste regnskabsår med et resultat på knapt 700.000 kr.

MALERMESTER KLINKERT ApS
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 26,8 24,4
Resultat af primær drift 4,4 3,0
Resultat før skat 4,3 2,9
Årets resultat 3,3 2,2
Balancestatus 15,2 12,3
Egenkapital 6,1 4,9
Antal ansatte 50 48
Kilde: CVR

MIDTJYSK MALERFIRMA ApS
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 2,9 2,2
Resultat af primær drift 0,6 0,0
Resultat før skat 0,7 0,0
Årets resultat 0,5 0,0
Balancestatus 1,6 1,0
Egenkapital 0,9 0,4
Antal ansatte 6 6
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11