23948sdkhjf

Forsinkelse ved Aarhus’ nye stadion

Tre udfordringer kan koste det 196 millioner kroner dyre atletik- og sportsanlæg op mod et års forsinkelse

Der er nedslående nyt til de aarhusianske atletikudøvere.

Nedrivningen af Aarhus Cyklebane, hvor et nyt atletikstadion skal bygges, er udskudt med op til seks måneder. Dermed står Sportens Hus, som skal opføres i forbindelse med det nye atletikstadion, også til at blive ramt af forsinkelse.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Løbebanen på det nye atletikstadion skulle ifølge planerne stå klar sidst i 2025, mens de øvrige dele efter planen stod til færdiggørelse i løbet af 2026.

- Men de forskellige elementer betyder, at vi ikke er lige så langt fremme med lokalplanen som vi havde regnet med, siger Kongelundens projektchef, Lone Dannerby Paulsen, til Århus Stiftstidende.

Kongelunden er fællesbetegnelsen for det store rekreative område i Aarhus med et nyt fodboldstadion tegnet af arkitektfirmaet Zaha Hadid som ankerpunkt.  

Flagermus, orkidéer og busser

Projektchefen angiver tre hovedårsager til, at lokalplanarbejdet er forsinket.

Først skal der laves en klimaplan, som tager højde for en sjælden orkidé på stedet, som skal omplantes, samt for fredede flagermus, der bor på cykelbanen, og deres ynglesæson. 

Endelig er der påtænkt en vendeplads for busser i Kongelunden, der også skal indarbejdes i lokalplanen.

Næsten 200 millioner

Hvis alt ikke flasker sig, kan etableringen af det nye atletikstadion ende med at blive forsinket i otte – 12 måneder.

Det hænger sammen med, at der skal være mindst 10 grader hele døgnet, når belægningen til løbebanen lægges, og dermed kan det ikke ske i de kolde måneder, fortæller Lars Nielsen, akademi- og sportschef i Aarhus 1900, til Århus Stiftstidende.

Prisen for byggeriet som helhed ligger ifølge avisens oplysninger på 196 mio. kr. For nuværende skulle Aarhus Kommune havde fundet de 110 mio. kr.

Anlægsbevilling til Sportens Hus og nyt atletikstadion forventes at komme på dagordenen i 4. kvartal 2024, viser dagsordenen til et møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget 18. september 2024.

Lokal vinder

Et konsortium bestående af den Aarhus-baserede entreprenørfirma Raundahl & Moesby og M. J. Eriksson med teknisk og faglig støtte fra Aart Architects og Niras blev i juni valgt til opførslen af det nye atletikstadion og Sportens Hus i Kongelunden.

Det eksisterende Sportens Hus rives ned i forbindelse med byggeriet af det nye fodboldstadion, mens et nyt Sportens Hus bliver sammenbygget med den eksisterende arena.

De nye faciliteter vil blive et flerbrugerhus, hvor eliteudøvere mødes på tværs af sportsgrenene. Derudover etableres der også akademiboliger til sportsudøvere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078