23948sdkhjf

Verdo sætter fart på udskiftningsopgave

I det sydlige Randers, har Verdo netop lagt sidste hånd på udskiftning af gamle gadelamper til LED-lys. Projektet er led i Randers Kommunes plan om at udskifte 14.000 gadelamper.
Beboerne i den sydøstlige del af Randers-bydelen Vorup kan nu glæde sig over, at også deres gader belyses af mere klimavenlig teknologi, når mørket falder på. Verdo har netop afsluttet arbejdet med at udskifte 930 gamle gadelamper til moderne LED-lys.

Som en af kommunens samarbejdspartnere har Verdo været med helt fra start på projektet, der indebærer udskiftning af 14.000 gadelamper i Randers Kommune med LED-lys.

Sidste år fik en hel række mindre landbyer nord og nordvest for Randers nye gadelamper. I år blev det så Vorups tur til at gå en grønnere fremtid i møde. Og hos Verdo er man ikke i tvivl om, at LED-lys er fremtiden.

- Det er det helt rigtige, vi har gang i. Udskiftningen af de mange gamle og udtjente gadelamper er en god investering, fordi det LED-lys, vi sætter op, bruger cirka 75 procent mindre energi end de gamle og udtjente kviksølvlamper, vi piller ned. Det giver store besparelser på kommunekassen og gavner miljøet, forklarer Nils Ole Schiønning fra Verdo.

Glæde over fremdrift
Forventningen hos Randers Kommune er, at man halverer gadebelysningens energiforbrug ved at lave de store investeringer i LED-lamper. Når den samlede udskiftning er gennemført, vil besparelsen i så fald være fem-seks mio. kr.

De penge, som kommer ud af besparelserne, skal bruges på at afdrage på investeringen. Hos Randers Kommune er man derfor glade for, at udskiftningen skrider støt fremad.

- Politisk har vi vedtaget en ambitiøs klimaplan, der skal nedsætte CO2-udslippet med mindst 75 procent frem mod år 2030. Ved at udskifte gadebelysningen opnår vi en væsentlig del af vores ambition. Beregninger viser, at vi kan reducere forbruget af strøm fra den kommunale drift med 20 procent ved at skifte til LED-belysning. Dermed bliver det en gevinst for både klimaet og kommunens økonomi. Det giver samtidig et bedre lys på gader og stræder. Det er derfor en win-win-situation for alle, siger formanden for Miljø- og teknikudvalget, Kasper Fuhr Christensen, der glæder sig over, at arbejdet skrider planmæssigt frem.

Renoveringen af gadebelysningen forventes at vare frem til 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251