23948sdkhjf

Frygter vigtig viden kan gå tabt

Dansk Håndværk kalder på handling for at bevare videncenter

Ved årsskiftet udløber bevillingen til Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger, og det får nu Dansk Håndværk til at råbe vagt i gevær.

De seneste tre år har centret hjulpet og byggebranchen med at opfylde de nye klimakrav, ikke mindst til stor gavn for landets små og mellemstore håndværksvirksomheder, og derfor opfordrer arbejdsgiverforeningen politikerne til snarest at sikre centrets fortsatte drift.

- Vi ved, at rigtigt mange af vores medlemsvirksomheder har fået god hjælp af den overskuelige og praktiskorienterede viden, som centeret har stillet til rådighed i forbindelse med de komplicerede klimakrav, der blev indført sidste år. Men kravene ændres og skærpes igen næste år, og derfor er der brug for at centeret kan fortsætte, siger Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk, i en pressemeddelelse.

Flere får brug for hjælpe

Med de nuværende regler er der krav om at dokumentere klimabelastningen fra nybyggeri, og for nybyggeri over 1.000 kvm. 

Men reglerne udvides fra 1. juli næste år, så også ferieboliger og uopvarmede bygninger over 50 kvm, såsom P-huse og lagerbygninger, blive omfattet. Desuden forventes der yderligere ændringer og stramninger i både 2027 og 2029, påpeger Dansk Håndværk.

- Det betyder, at en række virksomheder, der hidtil ikke har haft behov for at sætte sig ind i reglerne, får brug for hjælp allerede næste år. Men kravene ændres samtidigt på en række punkter, så selv de virksomheder, der kender de nuværende regler, får også brug for opfølgning, understreger Morten Frihagen.

Udsivning af kompetencer

Videncenter om Bygningers klimapåvirkninger er blevet drevet med et årligt budget på knapt 4 mio. kr. Ifølge arbejdsgiverforeningen er det et relativt beskedent beløb i forhold til, hvor meget en smertefri overgang til et grønnere og mere klimavenligt byggeri, har betydet for virksomhederne.

- Nu er det vigtigt, at centeret ikke får en periode i uvished frem mod årsskiftet, hvor bevillingen udløber. Politikerne bør snarest indikere, at arbejdet skal fortsætte, så de medarbejdere, der har oparbejdet viden og evne til at hjælpe virksomheder, trygt kan fortsætte. Ellers risikerer vi en affolkning og udsivning af kompetencer, som en konsekvens af en manglende rettidig beslutning, fastslår Morten Frihagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095