Bedre akustik i bygninger
Trinlydsmembraner kan enten monteres lige under gulvbelægningen, eller de kan flyttes længere ned i konstruktionen, hvor de indbygges under støbelaget. Der, hvor man opnår den største effekt, er, når trinlydsdæmpning tænkes ind i projekteringsfasen, så de kan indstøbes i undergulvet.
Danske Alfix har hidtil leveret trinlydsmembraner, som monteres lige under gulvbelægningen. Nu udvider Koldingvirksomheden sortimentet med tre nye trinlydssystemer, hvoraf de to monteres under støbelag.
Nye trinlydssystemer skal tænkes ind i projekteringsfasen
Alfix’ nye trinlydssystemer har et stort potentiale for at forbedre akustikken i nybyggerier, men også i renoveringer. Systemerne skal tænkes ind allerede i projekteringsfasen, så de kan indstøbes i undergulvet, og derfor henvender de sig til dem, som sidder med i projekteringsfasen. Det gælder særligt ingeniører og arkitekter, som skal tænke det med, siger Kim Mathiasen, innovationsleder hos Alfix:
”Det er en ny Alfix-måde at tilgå akustikløsninger på under støbelaget. Vi flytter simpelthen membranen længere ned. Det er mere effektivt og vil bidrage til at sikre, at byggerier kan leve op til Bygningsreglementets krav om lydforhold,” fortæller han.
Kork og genanvendte materialer
”Vi har i en årrække haft et specialprodukt, Alfix Acoustic PS3, og de nye systemer er en forlængelse af dette. Membranerne på de nye systemer er fremstillet af genanvendte materialer og kork, som er en enestående råvare til lydreduktion. Med det nye sortiment kan vi nu effektivt dæmpe både trin- og trommelyd,” fortsætter Kim Mathiasen.
Kork er som råvare et regenerativt materiale, der optager og binder CO2. Samtidigt har det en høj lydisolerende effekt. Der benyttes restprodukter fra blandt andet produktionen af kork vinpropper, som granuleres og anvendes i alt fra sandaler, til rumraketter og nu også trinlydssystemer til akustiske forbedringer i byggerier.
Høj effekt ved renoveringer af etagebyggeri
I dag er der ifølge Build ca. 600.000 etageboliger i Danmark, som er opført, før der blev indført krav til lydisolering i Bygningsreglementet. Effekten ved at efterisolere med trinlydsdæmpende løsninger i den type ejendomme er høj. I nye ejendomme forventer mange nok, at lyden fra omgivelserne er væsentligt reduceret, men i mange ældre ejendomme, har man for eksempel måtte vænne sig til lejlighedsvis støj fra naboerne. Det kan være alt fra kliklyde fra hårde skosåler til generel rumstøj fra de omkringliggende naboer.
”Når man står over for et renoveringsprojekt i en ældre ejendom, er det med at slå til og få trinlydssystemer med i projekteringen. Dermed kan man optimere den akustiske effekt til gavn for beboernes eller brugernes daglige velbefindende – hvad enten der er tale om boliger eller kontorer,” siger Kim Mathiasen og tilføjer, at de nye trinlydsprodukter er konkurrencedygtige også på prisen sammenlignet med tilsvarende kvalitetsprodukter.
Ved renoveringsprojekter bliver den tredje nyhed fra Alfix særlig relevant, for indstøbning i undergulvet er ikke altid en mulighed. Trinlydsmembranen Alfix Acoustic PS5 monteres lige under gulvbelægningen og er en videreudvikling af Alfix Acoustic PS3. Forskellen er, at Alfix Acoustic PS5 er med frakoblings-flis på bagsiden og har endnu bedre trinlydsdæmpende egenskaber.
OM ALFIX A/S
Alfix er en dansk familieejet byggematerialeproducent stiftet i Kolding i 1963.
Trinlydsdæmpning under støbelag
Trinlydsmembranerne Alfix Acoustic U36 og Alfix Acoustic U85 anvendes under støbelag for at reducere trinlyd og lydtransmission mellem etageadskillelser. Med en lydreduktion hhv. 27 dB og 23 dB (EN 10140-3) imødekommer de høje akustiske krav. De er udviklet til at håndtere høj vedvarende vægtbelastning i konstruktionen og derved bevare den trinlydsdæmpende effekt over tid.
Den nye trinlydsmembran Alfix Acoustic PS5 monteres direkte under gulvets topbelægning og har en høj trinlydseffekt og god trykstyrke under keramiske fliser og natursten. Lydreduktion 21 DB (EN 10140-3).
Læs mere på: www.alfix.com/trinlyd
Kilde: Alfix A/S