23948sdkhjf

Unge danske håndværkere klar til faglig dyst i Lyon

20 unge fagtalenter på det danske Skillslandshold er klar til kampen om medaljer til WorldSkills 2024 i Lyon 10.-15. september.

De danske farver er flot repræsenteret ved det kæmpearrangement, som betegnes som Verdensmesterskaberne i håndværk, men som officielt hedder WorldSkills. Denne gang dyster de dedikerede unge danske fagtalenter i Lyon i Frankrig med fagtalenter fra hele verden.

De 20 danske unge stiller op i 18 forskellige fag ved mesterskaberne, som holdes hvert andet år.

- Vi er megastolte over at sende det danske Skillslandshold til WorldSkills. De unge er superdygtige, og har trænet og forberedt sig som topidrætsfolk op til en international konkurrence. Skillslandsholdet er fantastiske rollemodeller, der viser, vi har en stor gruppe unge med ambitioner og talent, der gerne vil udvikle sig selv og deres fag.

Vi ved, konkurrencerne bliver hårde til WorldSkills, men de unge danske håndværkere er klar til at vise, hvad de kan. Vi hepper på dem, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.

Toppen af talentmassen

Skillslandsholdet er stedet, hvor ambitiøse unge kan udvikle deres faglighed og deltage i internationale konkurrencer, men SkillsDenmark håber også, at landsholdet kan være med til at vise andre unge, hvor langt man kan komme som faglært.

Danmark vært for EuroSkills i 2025

Næste år er Danmark er vært for EuroSkills i 2025, hvor op mod 600 talentfulde unge dygtige atleter fra hele Europa vil dyste om EM-medaljer i 38 forskellige fag. EuroSkills 2025 forgår i MCH og Jyske Bank Boxen i Herning i september 2025.

- De unge på Skillslandsholdet er toppen af den danske talentmasse i en lang række fag. Det er fantastisk at følge dem – og mange fra landsholdet er med til at starte vigtige virksomheder og udvikle brancherne senere i livet. De fortjener al den positive opmærksomhed, de kan få, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.

WorldSkills foregår i Eurexpo Lyon. Konkurrencedagene løber fra 11.-14. september, og vinderne kåres ved afslutningsceremonien om aftenen den 15. september.

PensionDanmark er hovedsponsor for det danske Skillslandshold 2024.

Se alle 20 fagtalenter og hvilke fag de dyster i her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082