Uvis fremtid for Lighthouse
Usikre lejerforhold og hvad, der beskrives som landets dårligste undergrund, spænder ben for det 142 meter høje Lighthouse-projekt på Aarhus Havn.
Havneinvest, selskabet bag det store Lighthouse-projekt på Aarhus havn, kan ikke garantere, at selskabet kommer til at realisere højhusprojektet. Undergrunden er et stort usikkerhedsmoment, der driller.
Danmarks dårligste undergrund
Boreprøver afslørede tilbage i 2008, at undergrunden består af ler med høj elasticitet, som udvider og trækker sig sammen længe efter byggeriet er gennemført. Derfor er undergrunden tidligere blev betegnet som landets dårligste.
Aarhus Kommune havde en aftale med Landic Property, der inden selskabets konkurs i 2009 stod for Lighthouse, om at kommunen skulle betale erstatning for meromkostninger. De blev dengang anslået til at ligge i omegnen af 20 mio. kr. Undersøgelse, der skulle komme nærmere de præcise ekstraomkostninger, blev dog aldrig gennemført dengang på grund af Landic Propertys konkurs.
Usikker pris
Mens der er en god ide om, hvad prisen for selve Lighthouse-byggeri kan løbe op i, er det meget usikkert, hvad det vil koste at lave fundamentet.
- En af de store “dark horses” er undergrunden, som ingen vil give en pris på. Vi skal have et fast beløb på, hvad det koster, så vi kan få en totalpris på projektet og undgå at løbe en risiko, siger Ole Byriel, direktør i Havneinvest, til Jyllands-Posten.
Fundamentets omfang ser også ud til at koste andetsteds. De ønskede 400-500 p-pladser bliver der således ikke plads til under bygningen.
Sætter Havneinvest ikke gang i projektet inden årsskiftet, står rettigheder og projektmaterialet til at tilfalde Aarhus Kommune.