23948sdkhjf

Nu er skandaleramt supersygehus Danmarks mest værdifulde bygning

Ejendomsværdien på 4,5 milliarder kroner er mange milliarder under det, byggeriet af supersygehuset i Skejby endte med at koste

Problemerne klæbede sig til byggeriet af Aarhus Universitetshospital. Nu kan projektet, der under den langstrakte byggeproces var navngivet DNU, Det nye Universitetshospital, bryste sig af en ny og mere flatterende titel: Bygningen med landets højeste offentlige ejendomsværdi.

Det skriver Børsen på baggrund af en opgørelse over Danmarks dyreste bygninger, som dataplatformen Resights har udarbejdet.

Opgørelsen, der har de offentlige ejendomsvurderinger fra 2020 som udgangspunkt, sætter prisen for supersygehuset med cirka 500.000 kvm bebygget areal til 4,5 mia. kr.

Problemer før byggestart

Prisen for at opføre de tusindvis af kvadratmeter hospital i Skejby endte dog med at være næsten 3 mia. kr. højere, nemlig 7,4 mia. kr. 

Byggestart på prestigeprojektet blev markeret sidst i 2009, de første patienter fik adgang i 2017, og to år senere stod hele herligheden færdig.

I løbet af byggeperioden blev det store projekt ramt af flere problemer og forsinkelser. Blandt dem utætte blandingsbatterier, der i nogle tilfælde førte til skimmelsvamp.

Planlægningen begyndte allerede i 2005, og allerede før spaden gik i jorden, var projektet blevet barberet ned fra påtænkte 13,1 mia. kr. og siden cirka 9 mia. kr. til de 6,4 mia. kr., staten endte med at bevillige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094