23948sdkhjf

Stolte traditioner og ny teknologi fører snedkerfagene sikkert videre

På Roskilde Tekniske Skole er de snedkerfaglige uddannelser et sikkert valg i mere end én forstand

I ”gamle” dage var det ikke ualmindeligt, at snedkerne manglede en finger eller to. Selvom der også tidligere har været fokus på sikkerheden, så røg der ofte en halv eller hel finger i rundsaven eller høvlen. Det gør der desværre stadigvæk, men heldigvis slet ikke i samme omfang som tidligere.

Det skyldes blandt andet, at moderne maskiner har langt mere fokus på sikkerheden. Og at de tekniske skoler er på mærkerne, når de – trods stramme budgetter – skal vælge maskiner til uddannelserne.

På Roskilde Teknisk Skole er det på mere en måde et sikkert valg at uddanne sig som bygningssnedker, maskinsnedker eller møbelsnedker. Uddannelserne varer gennemsnitligt 3 år og 6-9 måneder og tilbyder en uddannelse i et fag med stolte håndværks traditioner og moderne teknologi – og gode jobmuligheder. Men det er også et sikkert valg i forhold til de maskiner, der arbejdes med på uddannelsen.

Da Roskilde Tekniske Skole sidste år modtog en bevilling på 10,3 mio. kr. fra Nordea-fonden, blev midlerne bl.a. brugt på moderne udstyr, herunder en avanceret bordrundsav.

Forud for købet af den nye rundsav besøgte faglærer Ronny Møller Andersen leverandøren Altendorf, som en specialist inden for rundsave.

- Ny teknologi falder naturligt for unge mennesker, og deres faglige interesse – eller snarere passion – er gennemgående for den nye generation af snedkere. De er derfor også hurtige til at tage den nye sav i brug, og som faglærer er det godt at vide, at sikkerheden er i top, siger Ronny Møller Andersen, som har været faglærer på Roskilde Tekniske Skole i 26 år.

Saven passer på fingrene

Saven fra Altendorf er, udover at være en præcis maskine, også et meget sikkert værktøj.

Ved hjælp af data fra to små kameraer på maskinen identificeres maskinoperatørens håndbevægelser. Hvis systemet opfanger en farlig situation, aktiveres et rødt lyssignal, og savklingen forsvinder under bordet inden for et kvart sekund. Systemet er desuden så smart, at hvis sikkerhedssystemet aktiveres, kan man nemt genstarte maskinen med få tryk på displayet. Klingen kaldes automatisk frem igen, og arbejdet kan hurtigt genoptages.

- Det tog ikke lang tid at vænne sig til den nye rundsav, fortæller Ronny M. Andersen.

- Saven er nem at bruge, og det er godt at vide, at den har nogle optimale sikkerhedsfunktioner, som man kan stole på. Derudover er savens elektriske indstillingsfunktioner rigtig gode. Saven er med dobbelt kip, og præcisionen er i top. Alt dette gør den til den foretrukne sav her på værkstedet, siger faglæreren.

Karsten Lund, Key Account Manager fra Junget, som har leveret Altendorf saven, er tilfreds med den valgte løsning og ser frem til, at flere institutioner følger Roskilde Tekniske Skoles eksempel:

- Roskilde Tekniske Skole er den første uddannelsesinstitution i Danmark til at investere i en Hand Guard rundsav. Jeg håber dog, at vi snart ser denne model på de øvrige tekniske skoler, hvor den virkelig vil kunne gøre en forskel. Rundsavens sikkerhed vil være en god back-up og sikkerhed for unge studerende, som skal i gang med snedkerfaget, fastslår han.

Artiklen er en del af temaet PASKRAM .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063