Bippende Airpods udløste evakuering ved nordsjællandsk center
Beboere i området omkring butikscentret Egedal Centret i Stenløse var mandag evakueret i flere timer.
Evakueringen skyldtes en mistænkelig genstand, som Danske Bank over for TV 2 bekræftede befandt sig i bankens filial i centret.
Den mistænkelige genstand viste sig at være en taske med nogle bippende hovedtelefoner af typen Airpods, der var lagt i en postboks.
Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.
Klokken 12.10 er politiet færdige på stedet og har ophævet, de afspærringer der var.
Ammunitionsrydningstjenesten, EOD (Explosive Ordnance Disposal, red.) blev tilkaldt til stedet for at undersøge en mistænkelig genstand.
Flere beboere i området omkring centret blev også evakueret, mens politiet også lavede afspærringer i centret.