23948sdkhjf

Opskalerer byggeplaner: 131 pleje- og familieboliger på vej i Aalborg

Egentlig var lokalplanen blevet godkendt, men siden er projektet om et nyt plejehjem i Aalborg blevet opskaleret. Det betyder, at 131 pleje- og familieboliger er på vej

Et nyt plejehjem skal bygges i Aalborg som erstatning for Plejehjemmet Elmely, der skal lukke.

Bag byggeriet står Nørresundby Boligselskab, og selvom planen er at opføre et nyt plejehjem, strækker planerne sig videre end det.

Derudover ønsker man også at opføre en række familieboliger side om side med plejehjemmet.

Projektet består af et plejecenter med 75 boliger og dertilhørende serviceareal plus 56 familieboliger i varierende størrelser på den 6.375 kvm. store grund.

Opskaleret byggeri

Egentlig har projektet været på tegnebrættet siden 2022, hvor en lokalplan for bebyggelsen blev vedtaget.

Dengang ville man bygge 48 familieboliger og et plejehjem med 75 boliger, men sidenhen har man valgt at opskalere byggeriet, hvorfor Aalborg Kommune nu er i gang med at udarbejde en nyt lokalplan for området.

Ifølge Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, havde projektet inden den ændrede lokalplan, en anslået entreprisesum på cirka 236 mio. kr. Den nye entreprisesum kendes ikke.

Det lyder desuden, at projektet udbydes som et samlet projekt i totalentreprise, og udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling.

Grunden, der i dag er tom, har tidligere dannet areal for Dansk Svovlsyre- og Kunstgødningsfabrikken Limfjorden, der lokalt var kendt som 'Syren'. Efter skiftende hænder overtog Aalborg Kommune grunden i år 2000.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078