BNS høster gevinster med lean
Effekten kommer med det samme, når man inddrager underentreprenørerne i en fælles planlægning af byggeprocessen. Det viser erfaringer, som B. Nygaard Sørensen har gjort ved en aktuel renoveringssag i Slagelse.
2
Billeder
Byggeleder Morten Sørensen, BNS foran tavlen med procesplanen: ”Det var super udbytterigt, at vi satte os sammen med underentreprenørerne og rigtigt gik ned i processen. Effekten var mærkbar allerede på den næste opgang, vi lavede.”
BNS udfører selv de indvendige tømrerarbejder. Resten udføres af underentreprenører, og det kræver i sagens natur nøje koordinering at få tømrere, murere, VVS’ere, elektrikere og malere til at spille gnidningsfrit sammen om den fælles opgave.
Fælles plan for den optimale proces
Netop det har BNS lang erfaring med fra mange tidligere renoveringssager. Alligevel kneb det med at få klaveret til at spille helt som det skulle, da man i foråret 2012 gik i gang med de første opgange. Håndværkerne gik i vejen for hinanden og det kneb med at blive færdige inden for den tid, der var afsat.
Da man skulle i gang med den fjerde opgang valgte byggeleder Morten Sørensen derfor at samle formændene fra alle fagentreprenører. Morten havde tidligere prøvet at arbejde med en leanstyret byggeproces, og han indså, at man også her i Slagelse var nødt til at tage grundig fat på de enkelte arbejdsprocesser og deres indbyrdes sammenhænge.
- Jeg bad alle vores fagentreprenører nedskrive, på hver sin papirlap, hver eneste arbejdsaktivitet, de skulle udføre på den enkelte lejlighed for at komme igennem deres entreprise. Derpå bad jeg dem sætte deres sedler op på tavlen i den rækkefølge, de fandt rigtige. Og det fik dem jo straks til at begynde med at snakke med hinanden om, hvem der skulle ind med hvilket arbejde hvornår. På den måde fik vi i fællesskab lavet den optimale proces for, hvordan vi kunne renovere lejligheden uden at nogen skulle gå og vente på eller løb i vejen for hinanden, forklarer Morten Sørensen.
- Da vi først havde processen på plads, var det nemt at lægge alle vores aktiviteter op i en tidsplan i Project. Jeg fik de enkelte fag til at sætte timer på deres aktiviteter, og så prøvede vi sammen at få puslespillet til at gå op. Hovedtidsplanen gav os syv uger til en opgang – seks lejligheder med køkken og bad. Nu havde vi en realistisk plan for, hvordan vi kunne nå det.
”Super udbytterigt!”Effekten var forbløffende. Allerede på den næste opgang gled processen helt anderledes:
- Det gik som smurt, meget mere effektivt end de tidligere opgange. Vi blev færdige en uge før tid og havde god tid til at samle op og lave mangler. Det var småting, hvad der var af det, så det var nemt at overskue og alle var glade og tilfredse. Det var faktisk ret imponerende!
- Det, at vi satte os ned sammen og rigtig gik ned i processen – det var super udbytterigt! Alle fik hurtigt ind på rygraden hvad hvem skulle gøre hvornår. De enkelte håndværkere kom ind i den rigtige rækkefølge og havde plads til at lave deres arbejde. Når man står inde i en lille lejlighed og alle skal igennem den snævre entre – så betyder det faktisk meget, at man ikke går i vejen for hinanden.
Den fælles procesplanlægning har samtidig bevirket, at det nu i højere grad er håndværkerne selv, der klarer aftalerne med hinanden, påpeger Morten Sørensen:
- Det er jo der, vi gerne vil hen. Og det holder vi fast i, når vi har vores ugemøder.
Hver mandag morgen samler Morten formændene til en fælles ugeplanlægning. Et kort og effektivt møde – bare en skarp halv time fra kl. 9.15. Morten styrer mødet med sin bærbare foran sig. Her har han oplistet de aktiviteter, der blev aftalt på sidste uges møde, og ud fra det gennemgår man så den kommende uges aktiviteter og aftaler hvem der gør hvad hvornår.
Morten plotter aftalerne ind i skemaet, mens mødet skrider frem. Når man er hele vejen igennem, har han altså allerede en ugeplan klar, som han kan printe ud og give håndværkerne med, når de forlader mødet.
- Jeg er vis på, at det er noget vi kommer til at arbejde mere i fremtiden. Det er jo på mange måder en simpel og effektiv måde at planlægge sin arbejdsproces på. Det giver overblik. Alle ved hvad hinanden laver. Og alle tager ansvar – både for deres egne ting og for dem, der kommer før og efter ved at klarmelde over for hinanden. Det får processen til at glide så meget bedre, så vi bliver færdige i god tid og med færre mangler. Så alle vinder på det: Bygherren, beboerne, underentreprenørerne, os. Det er ren win-win, siger Morten Sørensen.
Lean i værktøjskassen
At lean er kommet for at blive hos B. Nygaard Sørensen bekræfter direktør Lars H. Nielsen. Han var selv for år tilbage primus motor for de første projekter hos BNS, hvor man arbejdede efter lean-principper. I dag er han firmaets administrerende direktør, og det er hans målsætning, at lean skal være en fast bestanddel i værktøjskassen hos BNS’ byggeledere:
- Ved at implementere lean-principperne vil vi gerne give vores byggeledere nogle værktøjer til at få byggesagen rigtigt i gang og sikre en god proces, siger Lars H. Nielsen.
- Det er vores erfaring, at man lægger grunden til en rigtig god proces, når man indleder en ny byggesag ved at samle de implicerede parter i et workshopforløb, hvor man gennem konstruktiv dialog og gensidig forventningsafstemning kan få skabt en fælles tilgang til projektet. Når startfløjtet er gået og byggeprocessen kører derud af, vil lean-værktøjerne tilvejebringe en mere effektiv arbejdsproces. Når alle føler sig hørt, bidrager det til et godt og konstruktivt samarbejde byggesagen igennem.
Mindre spildtid, færre arbejdsulykker, højere kvalitet og mere tilfredse beboere og kunder er nogle af de effekter, som BNS-direktøren forventer ved byggesager, hvor der arbejdes med lean. Og i sidste ende også et bedre dækningsbidrag til bundlinjen.
B. Nygaard Sørensen er medlem af Lean Construction DK.
Artiklen er en del af temaet Lean.
