23948sdkhjf

Taastrup-lejligheder indflytningsklare efter omfattende renovering

Den gennemgribende renovering af Grønnehaven i Taastrup nærmer sig slutningen. Selvom der fortsat mangler arbejde på udearealerne er de 52 lejligheder nu indflytningsklare

Siden januar 2023 har Skou Gruppen haft fingrene i Grønnehaven, der er en del af Taastrup Almennyttige Boligselskab, og her halvandet år senere står boligblokkene færdig – i hvert fald indvendigt.

Projekteringen, som havde en værdi af knap 90 mio. kr. begyndte med miljøsanering for asbest, PCB og blyholdig maling, efterfulgt af udskiftning af tagkonstruktion, tag, døre, vinduer og facader.

Desuden har 10 ud af 52 boliger i afdelingen været ombygget til tilgængelighedsboliger, og samtlige lejligheder har modtaget fornyede og forbedrede faciliteter såsom større badeværelser med bruseniche, nye køkkener, el-installationer og ventilationssystemer. 

Projektet har ikke været uden sine udfordringer, og blandt andet skulle der placeres stålbjælker under det nye badeværelsesareal for at understøtte vægten af brusenichen.

- Under projekteringen var der en forventning om, at de bærende stålbjælker kunne placeres uden at lave hul i etagedækket mellem beboernes lejligheder. Men det viste sig ret hurtigt ikke at kunne lade sig gøre. Så der har været et to kvadratmeter stort hul fra kælder til kvist i alle boliger, siger Thomas Schultz Larsen, der er byggeleder på projektet for Skou Gruppen, i en pressemeddelelse.

Samtidig fortæller han også, at man var forberedt på at visse udfordringer kunne undervejs i renoveringen af det 79 år gamle byggeri.

- I ældre bygninger kommer der ofte lidt overraskelser undervejs. Det er helt som forventet med de udfordringer, vi har set i Grønnehaven. Og jeg synes, udfordringerne er blevet håndteret professionelt hele vejen igennem, lyder det videre.

Selvom selve lejlighedsrenoveringerne er blevet afsluttet, er renoveringen ikke helt overstået.

Man mangler fortsat at renovere kloaken i to af blokkene samt størstedelen af anlægsarbejdet på udearealerne.

På udendørsarealerne skal der etableres nye P-pladser, plantebede, en ny legeplads, et affaldsskur samt private haver med egen udgang ved stuelejlighederne.

Grønnehaven ventes at stå helt færdig til oktober.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109