Klumme: Udfordringer med tykke betonkonstruktioner
Umiddelbart lyder det enkelt at udstøbe store massive betonkonstruktioner, men rent faktisk er det yderst kompliceret.
Udstøbning yderst kompliceret
Umiddelbart lyder det enkelt at udstøbe store massive betonkonstruktioner, men rent faktisk er det yderst kompliceret. De logistiske forhold alene med at tilvejebringe og udstøbe betonen i et regelmæssigt flow er kompliceret, idet der sjældent er mulighed for at lave større afbrydelser i udstøbningen. Med mindre man er forberedt på at håndtere støbeskel, som potentielt kan give anledning til svagheder eller lækager i konstruktionen.
Dernæst kommer hele problematikken omkring varmeudviklingen fra afbindingen af cementen, som kan give anledning til termiske revner og eller forsinket ettringit dannelse (DEF). Det stiller krav til enten ekstern køling, modificeret beton koncept og/eller timet udlægning, som netop tager hensyn til varmeudviklingen i betonen.
Tendens til at revne
Man skulle tro, at massive betonkonstruktioner ville være umulige at få revner i, men rent faktisk har tykke konstruktioner en dum tendens til at revne, med mindre der er taget forbehold for svindet i betonen. Det kan gøres ved at modificere beton konceptet og/eller foretage en relativt kraftig svindarmering af konstruktionen, som spreder spændingerne, der opstår i forbindelse med hærdningen af betonen.
Foruden ovennævnte udfordringer er der også kraftige udfordringer til forskallingen og bærelaget til den givne konstruktionsdel.
Nødvendigt at undersøge tilstanden
Alt dette kombineret med den vigtige betydning af konstruktionsdelen gør, at der er et stort behov for at karakterisere tilstanden af konstruktionen, både før ibrugtagning og løbende under drift.
Undersøgelser af tykke konstruktioner, hvilket vil sige konstruktioner, hvor tykkelsen typisk er over 60 cm., er yderst vanskelig. Der er en lang række parametre som spiller ind, og som hver for sig forstærkes jo tykkere konstruktionen bliver. Det er derfor yderst vigtigt at have en forståelse af konstruktionen forud for undersøgelsen, samt at have alle relevante informationer omkring historikken af konstruktionen for at kunne målrette undersøgelsen med hensyn til målemetode, forventet detaljeringsgrad, frekvensvalg, målegeometri, måletæthed etc.
Mange forskellige målinger giver bedst resultat
Der findes desværre ikke noget udstyr, som alene giver alle detaljer i 3D på mm basis. Ofte baseres tolkning af data på indirekte observationer af, hvornår et signal forsvinder eller flytter sig i stedet for direkte informationer omkring en aktuel uregelmæssighed i konstruktionen.
Dette stiller store krav til både forståelse af konstruktionen og de aktuelle målemetoder, og hvordan disse spiller sammen. Meget ofte anvender man derfor forskellige målemetoder samtidigt, som supplerer hinanden for at opnå det bedst mulige kompromis. Typisk er det en kombination af seismiske metoder så som SASW, MASW, Pulse-Echo, som suppleres med georadar målinger, MIRA-ultralyds tomografi og impact-echo.
I nogle tilfælde er det muligt at foretage røntgenundersøgelser af konstruktioner på op til 1,5 meters tykkelse ved hjælp af en Betatron. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være meget vanskeligt at skelne fine revner eller anormaliteter i konstruktionen, jo tykkere konstruktionen er.
