23948sdkhjf

NCC gør klar til byggeri af 112 byhuse

Med købet af en 4.000 m² stor grund på Islands Brygge i København har NCC Bolig nu ryddet den sidste sten af vejen for boligprojektet ved Havnevigen.
Med købet af City Trafiks busholdeplads på Thorvald Borgs Gade er vejen banet for, at NCC Bolig kan realisere sin udviklingsplan for boliger nord for den kommende vig på Islands Brygge.

Erhvervelsen af området var en forudsætning for, at NCC Bolig kunne virkeliggøre udviklingen af i alt 112 byhuse, hvoraf de første sættes til salg til efteråret.

- Vi er tilfredse med, at købet af grundstykket nord for vigen nu er på plads. Men det er langt fra nok til at tilfredsstille vores ambitiøse vækstplaner. Vi er fortsat på udkig efter velegnede jordstykker i det centrale København, siger Torben Modvig, adm. direktør i NCC Bolig.

I slutningen af 2013 fjernes de nedslidte bygninger på Islands Brygge 91-93, mens busholdepladsen flytter ultimo 2014. De første familier forventes at flytte ind i byhusene engang i 2016 og markerer dermed transformationen af Islands Brygge fra et industriområde til et levende byrum.

Havnevigen består p.t. af næsten 250 rækkehuse, lejligheder og strandhuse. De første beboere flyttede ind i rækkehusene i december 2012, og NCC har nu to lejlighedstårne i produktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141