23948sdkhjf

Nordsjællandsk byråd godkender lokalplan: Omdiskuteret bydel til trecifret millionbeløb nærmer sig

En ny bydel med 220 boliger til et trecifret millionbeløb i Helsingør rykker nærmere, efter et flertal i byrådet mandag godkendte lokalplanen for området ved navn Sommariva

Et enigt byråd i Helsingør Kommune vendte mandag tommelen op til den lokalplan, der skal bane vejen for opførelsen af 220 boliger på det gamle stadionområde i kommunen.

Nu bliver næste skridt for projektet en otte uger lang offentlig høring, der har fået navnet Sommariva.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Projektet har været undervejs i nogle år, da arbejdet med lokalplanen har været af en kompleks størrelse, mens både politisk modstand og modstand er opstået undervejs. Blandt andet på grund af byggeriets volumen og potentielle støjgener.

De kommende byggerier på grunden vil nemlig både ligge inden for skovbyggelinjen, nær et fortidsmindebeskyttelsesområde samt i kystnærhedszonen, mens der også har været hensyn at skulle tage i forhold til støjgenerne fra Strandvejen.

- Det er et resultat af et meget grundigt arbejde, som har været undervejs længe, og som virkelig er et spændende projekt. Der har været nogle volumenstudier, som ikke har givet et retvisende billede af projektet, og vi har heldigvis i dag modtaget nogle mere omfattende tegninger, sagde formand for By-, Plan- og Trafikudvalget, Janus Kyhl (K) ifølge Sjællandske Nyheder til mandagens byrådsmøde.

Købsaftale udløber ved årsskiftet

I 2022 godkendte Helsingør Kommune PensionDanmarks køb af den tidligere grund, som de købte for 154,5 mio. kr., men for at den købsaftale ikke skal løbe ud i sandet, kræver det endeligt vedtaget inden årets udgang.

For da pensionsselskabet indgik en købsaftale om grunden i sin tid, var det nemlig med betingelse af, at en ny lokalplan kunne komme på plads.

Sommariva-området skal efter planen bestå af rækkehuse, ejerlejligheder og lejeboliger til ældre. Derudover skal der etableres drivhuse og orangerier i stræderne, samt en naturlegeplads, bålpladser og hængekøjer i parken.

Boligerne bygges til bæredygtighedscertificering med DGNB Guld og Svanemærket.

Ifølge Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, har Sommariva-projektet en anslået entreprisesum på 300 mio. kr.

Sommarivabyen

• Indeholder 220 boliger i varierede størrelser, fordelt på lejligheder og rækkehuse - efter planen både ejer- og lejerboliger.

• Projektet optimerer helhedsplanen, bl.a ved at tilføre et ekstra stræde, fra tre til fire strædefællesskaber eller boligklynger. Desuden bearbejdes regnvandsbassinet, så der opstår en bedre overgang mellem Nordre Strandvej og bebyggelsen og der tilføres et nyt facadeudtryk, som på fin vis er tilpasset områdets karakter og helhedsplanen intentioner om at ”nedbryde” bebyggelsens skala.

• Bebyggelsen indeholder fire fælleshuse og en række rekreative faciliteter og stiforbindelser, som skal medvirke til at styrke bydelens sammenhæng – og til at invitere byen indenfor. Blandt andet nyttehaver, legepladser, træningsområder i stræderne og mere naturorienterede aktiviteter i parken.

Kilde: Helsingør Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078