23948sdkhjf

Muff-konkurs sender ejers sidste selskab i graven

Konkursen fra entreprenørfirmaet Muffbyg i 2023 har fået Jakob Muffs selskaber til at falde på stribe. Nu er det sidste af slagsen netop blevet taget under konkursbehandling

Lidt over 15 måneder efter, at den esbjergensiske totalentreprenør Muffbyg gik konkurs, er Jakob Muffs sidste selskab gået konkurs.

Dermed lægger det sig i slipstrømmen af Muff-selskaber, der enten er endt i konkursbehandling eller under frivillig opløsning som følge af konkursen i Muffbyg.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Ifølge mediet drejer det sig om selskabet Ejendomsaktieselskabet af 1/11 1988 Esbjerg, der ejede en investeringsejendom med 19 lejemål centralt i Esbjerg.

Blot to måneder efter

Konkursen kommer knap to måneder efter, at det seneste Muff-selskab også måtte dreje nøglen tilbage i april

Dengang var det selskabet Grandeparken P/S, hvor Jakob Muff sammen med medejer i selskabet, Michael Krogh, kom med en fælles skriftlig kommentar til Licitationen:

- Det er ærgerligt og ikke det udfald, vi forventede, lød det blandt andet dengang.

Jydske Vestkysten skriver, at selskabet for nu er insolvent, hvorfor kurator har anmodet om konkurs. Ifølge Skifterettens kendelse er der tegnet en kautionsforsikring, som giver sikkerhed mod boets tab på indtil 14,3 millioner kroner.

Fra væksthistorie til konkurs

Da Muffbyg i begyndelsen af marts 2023 indgav konkursbegæring til skifteretten i Esbjerg, blev det enden på en 20-årig rejse, der startede som en drøm, men sluttede som en nedtur.

For efter år med vækst og sorte millionbeløb på bundlinjen kom prisstigninger, et manglende overblik og dårlig omtale skyllende ind over virksomheden og endte i sidste ende med at drukne entreprenørvirksomheden.

- Da vi fra slutningen af samme måned blev udsat for en række kritiske artikler i JydskeVestkysten, hvor op til 10 år gamle tvister med underentreprenører blev fremdraget, indtrådte en dominoeffekt, og planen begyndte at smuldre. Vi kom under et voldsomt pres, som vi ikke var i stand til at modstå, sagde Jakob Muff tilbage i marts 2023 til Licitationen.

Her beskrev han også Muffbyg-konkursen som et "livsværk underopløsning". Konkursen i 2023 endte dengang med at koste cirka 120 medarbejdere jobbet.

Den dag i dag driver Jakob Muff et byggefirma i selskabet Muffbyg ApS.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14