23948sdkhjf

DI Byggeri skal have ny direktør

Anders Stouge stopper som direktør i DI Byggeri og vender retur til energisektoren

Opdateres...

DI Byggeri skal have ny direktør, da Anders Stouge stopper med udgangen af august.

Det oplyser han via det sociale medie LinkedIn.

- Det kommer sikkert som et chok for nogle eller mange, skriver Stouge. 

Blå bog: Anders Stouge

  • Fra 1. september 2024, direktør for regulering i Norlys
  • 2022-2024: Direktør i DI Byggeri og vicedirektør i DI
  • 2011- 2022: Viceadministrerende direktør i Dansk Energi (nu Green Power Denmark)
  • 2005-2011: Branchedirektør, DI Energibranchen (nu DI Energi) og underdirektør i DI
  • 2003-2005: Energichef i DI
  • 1996-2003: Konsulent og Chefkonsulent i DI
  • Uddannet økonom fra Københavns Universitet og lederuddannelse fra MIT i USA

Kilde: Norlys

Den 1. september skal Anders Stouge være direktør for regulering i Norlys Group med ansvar for reguleringsområdet med særlig fokus på regulering af elnet, fibernet og strategiske projekter. 

Anders Stouge skal desuden være bestyrelsesformand for Netselskabet N1.

- Nu er det om nogle uger til til sommerferie. Herefter begynder et arbejde med at tilrettelægge overdragelsen af DI Byggeri til den næste direktør.

- Det har sammen med bestyrelsen og de meget, meget dygtige kollegaer og medarbejdere i DI Byggeri og i DI været en utrolig spændende og lærerig rejse, hvor DI Byggeri, der er en fusion af Dansk Byggeri og DI Byg, har fået en helt ny strategi, en samlende profil og et helt nyt solidt økonomisk fundament, som er langtidsholdbart, skriver han.

Han tilføjer:

- De politiske resultater som er nået, vil jeg lade andre vurdere.

Portræt af branche-boss: Kontant wingman med eminent blik for detaljer

I opslaget peger Stouge selv på tre ting, hvor han har sat sit præg - herunder at have sat strøm til ”Byggeriets Handletank for Bæredygtighed”, "Energieffektivitet 2.0" og senest "Byggepladsen" ved Folkemødet på Bornholm, som samler hele bygge- og anlægssektoren.

- Der kan fremhæves meget mere. Men det vil jeg undlade, skriver Stouge.

Anders Stouge vender dermed tilbage til energisektoren, men med en helt anden kasket på. 

- Andre skal føre arbejdet videre i DI Byggeri, og jeg ønsker alle i organisationen alt det bedste fremover. Jeg ved nemlig, at der er endnu et niveau opad for DI Byggeri.

Licitationen arbejder på en kommentar fra Anders Stouge og formand for DI Byggeri, Henrik Mielke. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094