Samarbejde med kunderne er afgørende, hvis Scope 3-mål skal nås
Prysmian har intensiveret bæredygtighedsstrategien de senere år, og dekarbonisering er centralt. Senest i 2035 ønsker virksomheden at have opnået en net-zero emission for Scope 1 og 2. Den største udfordring ligger dog i Scope 3, hvor målet for net-zero emission er i 2050.
”I Prysmian arbejder vi med dekarbonisering af hele værdikæden. Her ser vi selvfølgelig på vores egne muligheder for forbedring på alle fronter dvs. cirkularitet, egen transport, fremstillingsprocesser, genbrugsmaterialer m.v, der udgør vores direkte og indirekte emissioner, som vi selv i stor udstrækning kan påvirke. Men hvis vi for alvor skal gøre en forskel, så skal vi arbejde aktivt med hele værdikæden. Især da hele 96% af vores CO2-aftryk kan relateres til downstream Scope 3, som vi har meget stor fokus på,” forklarer Frank Middel, Sustainability Officer hos Prysmian North Europe.
Vi arbejder i Prysmian med dekarbonisering i hele værdikæden. Frank Middel, Sustainability Officer hos Prysmian North Europe.
Stor fokus på downstream Scope 3
Kun 0,2% af Prysmians emission stammer fra Scope 1 og 2, mens 3,8% er fra upstream Scope 3 - dvs. aftrykket fra de underleverandører, som virksomheden modtager deres råmaterialer og ydelser fra. Langt det største CO2-aftryk kommer altså fra downstream Scope 3 - dvs. aftrykket fra Prysmians produkter, når de sendes videre til kunderne i værdikæden. Virksomheden har her en meget aktiv tilgang, der handler om tæt samarbejde med kunderne i virksomhedens fire markedssegmenter Transmission, Elnet, Elektrificering og Digitalisering.
For hvert af disse segmenter er der en række muligheder for CO2-reduktion, som vi arbejder med såsom:
- Lav-emissions metaller såsom genanvendt kobber eller “grøn” aluminium
- Lav-emission compounds såsom bio- eller genbrugsplastik og termoplast
- Lav-emission design via reduceret dimension, forlænget levetid og compounds
- Neto-zero fabrikker via effektivisering, grøn energi, SF6-udfasning og GHG-udligning
- Net-zero fartøjer - energieffektivitet, elektrificering, batterier, biodiesel
- Lav emissions transport og indpakning, ALESEA tromlehåndtering og tromleretur
- Lave energitab – Cable App, TEC3 beregner, E3X renovering af luftledninger, PRY-CAM
- Lav emission efter endt brug, mono-metal design, PRY-ID
”Vi indgår et samarbejde med kunder om at finde ud af, hvilke løsninger de kan benytte. Vores tilgang er, sammen at udfordre hinanden og optimerer CO2-reduktion. I både Holland og Sverige har vi for eksempel kunder, der efterspørger lav-emissions transport. Vi tog udfordringen op og i dag er omkring 10%. af volumen i Holland transporteret med eltransport og størstedelen af indenrigs volume i Sverige er med VHO90 biodiesel,” fortæller Frank Middel.
Prysmian har udviklet flere innovative produkter og services, der kan bidrage til bæredygtighed. PRY-CAM er i stand til at spotmåle eller overvåge elsystemer og hjælpe med at forhindre fejl og nedbrud og dermed energitab. PRY-ID kan sikre sporbarhed af kabler og øge graden af genanvendelse efter endt brug. ALESEA kan benyttes til digital lagerstyring af store kabeltromler baseret på en indbygget enhed per tromlen, der omfatter GPS-tracker, miljøsensor og bevægelsesdetektor. De indhentede tromledata vises på en brugervenlig cloud-baseret platform, der oplyser kabelforbrug, restlængder, transport historik og geografisk placering – så det er lettere at undgå ressourcespild.
Eco Cable konceptet omfatter udvikling og fremstilling af kabler med et lavere og dokumenteret fodaftryk. P-Laser kabelteknologi med HPTE termoplastisk isolation behøver ingen tværbinding eller afgasning og yder en 20% højere driftstemperatur end traditionelle kabler. CableApp dimensioneringsværktøj angiver til hver beregning, den årlige CO2, energi- or prisbesparelse ved valg af et større tværsnit – i kraft af lavere ledermodstand og dermed energitab. TEC3 er et tilsvarende beregningsværktøj til højspændingskabler. E3X robotteknologi kan rense og coate luftledninger, hvilket sikrer en bedre varmeafledning og dermed lavere energitab.
”Vi har stor tiltro til effekten af partnerskaber for at drive innovation inden for bæredygtige løsninger. Vi samarbejder med kunder for at forstå deres specifikke behov og udvikler skræddersyede løsninger, der minimerer Scope 3 miljøpåvirkningen og optimerer ressourceforbruget,” afslutter Frank Middel.
Om Prysmian
Hos Prysmian er vores ambition at understøtte omstillingen til vedvarende energi, elektrificering af industri og transport samt den digitale transformation- gennem vores viden, innovation og geografiske rækkevidde. Herved kan vi hjælpe med at forbinde mennesker og virksomheder med tilstrækkelig energi og information.
- Scorede til 2023 79/100 i Dow Jones Sustainability Index World – 3. plads ELQ
- Scorede til 2023 A-/B til Carbon Disclosure Project (CDP) indeks
- Pikkala og Oulu i Finland er de to første net-zero Scope 1 og 2 fabrikker
- SBTi valideret mål til 2035 og 2050
- CO2 reduktion i 2023 på -33% til scope 1 og 2 og -10% til scope 3
- Mål om udfasning af FS6 gas til 2026
- 72% af alt affald genanvendes
- 71% af alle indkøb fra leverandører underlagt ESG-evaluering
- 76% af alle trætromler genanvendes
Kilde: Prysmian