23948sdkhjf

Aalborg-forsker bag nye metoder til byggeri-lean

En dansk videreudvikling af planlægningssystemet i byggeri-lean skal sikre, at endnu flere byggerier holder tidsplanen.
Såkaldt lean-byggeri sikrer normalvis en meget høj chance for at få byggerier færdige til tiden. Op imod 80 af alle lean-byggerier er færdige til tiden, men hvordan får man de sidste 20 procent med?

Det ville ph.d-studerende ved Aalborg Universitet Søren Munch Lindhard blandt andet undersøge, og resultatet af forskningen har han netop forsvaret i sit ph.d.-projekt på Aalborg Universitet.

Det er forberedelsesværktøjet Last Planner System, hvor man før byggeristart gennemgår alle byggeriets faser, som han er gået efter i sømmene.

Dermed har han reelt videreudviklet Last Planner System og kalder sin egen variant for PC4P, fortæller han.

- Mit mål har været at sikre, at man kan lave en mere pålidelig tidsplan med højere kvalitet. Det har jeg gjort gennem en række casestudier i Danmark og USA og også igennem ekspertvurderinger, siger han til Building Supply.

Mere forandringsparate processer
Ved at tale med ledere på byggepladser har han fundet en række kritikpunkter og efterfølgende lavet bud på forbedringer.

Et af forbedringspunkterne i hans nye variant er mere fleksibilitet, så man kan har bedre mulighed for at skabe forbedringer undervejs i byggeprocessen.

Helt konkret er det for eksempel at holde morgenmøder på nogle byggepladser for at undgå spild og forsinkelser:

- Sådan et møde kan hjælpe til, at man får styr på, om der er aktiviteter, som ikke er sunde for byggeriet. Man kan undersøge, om alle er mødt op og om alle leverancer er ankommet. Så har man bedre tid til at justere på dagens arbejde i stedet for at gå i gang med at bygge og senere konstatere, at dagens plan ikke kan gennemføres.

En anden idé i projektet er, at det kan gavne og stabilisere et byggeri at fjerne nogle aktiviteter fra byggepladsen.

- Man kan undersøge, om der er ting, man kan præfabrikere i stedet for at lave dem på byggepladsen, eller det kan være ved modulopbygning, siger han.

Artiklen er en del af temaet Lean.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079