23948sdkhjf

Første spadestik til rådhusprojekt

Spaden gik tirsdag d. 3. september i jorden på til- og ombygningen af rådhuset i Grindsted. K.G. Hansen & Sønner er hovedentreprenør på projektet.
Borgmester i Billund, Ib Kristensen, fik god hjælp af fire medarbejdere, da der tirsdag d. 3. september blev taget første spadestik til den til- og ombygning af rådhuset på Jorden Rundt 1 i Grindsted som har til formål at samle administrationen i Billund Kommune.

Til- og ombygningen af rådhuset på Jorden Rundt 1 i Grindsted blev besluttet af byrådet i Billund Kommune den 21. august 2012, og den 29. 01.2013 blev der givet en anlægsbevilling på i alt 81,98 mio. kr. til projektet, der omfatter nybyggeri af 4.000 kvadratmeter i tre plan, renovering af den nuværende hovedbygning samt til- og ombygning af kantine, p-pladser og renovering af forpladsen.

Læs mere: K.G. Hansen vinder rådhusbyggeri.

Det er Årstidernes Arkitekter og Grontmij, der står bag det projekt, som hovedentreprenør K.G. Hansen & Sønner samt deres underentreprenører nu skal forvandle til et nyt og spændende samlingssted for medarbejdere og borgere i Billund Kommune.

Læs mere: Rådhus-projekt har fundet sin vinder.

Byggeriet blev indledt med 1. spadestik den 3. september 2013, og det forventes, at alle medarbejdere kan være på plads i det til- og ombyggede rådhus i foråret 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093