23948sdkhjf

Boligmastodont offentliggør CO2-udledning

KAB, der drifter og ejer mere end 63.000 boliger i hovedstadsområdet, har for første gang offentliggjort, hvor meget CO2 selskabet udleder samt en plan for at reducere udledningen

Danmarks største boligadministrator KAB har for første gang nogensinde præsenteret et overblik over, hvor meget CO2 selskabets administration, drift, byggeri og renovering udleder.

Samlet set udledte selskabet, der har mere end 63.000 boliger i porteføljen lidt mere 122 tons CO2 i hele 2023.

Her var det varer og tjenester til bygningsvedligeholdelse, el og varme til opvarmning af boligerne, affald og brændstof, hvor størstedelen af udledningen kom fra.

Selve indkøb af varer og tjenester i forbindelse med ejendomsdriften var med en CO2-udlending på lidt over 53.000 tons topscoren. El og varme udledte cirka 40.400 tons CO2.

Til sammenligning reducerede Aalborg Portland i 2023 sin CO2-udledning med 274.512 tons, svarende til 14 pct. sammenlignet med 2022.

Rapporten er kommet efter en stor indsamling af data og bliver ifølge adm. direktør i KAB, Jens Elmelund, et vigtigt redskab til at nedbringe CO2-udledningen.

- Det er en streg i sandet og et afgørende udgangspunkt for, at vi kan arbejde strategisk med at nedbringe udledningerne. Vi har sideløbende arbejdet med fire indsatsområder, der bliver fundamentale for, at vi kan leve op til vores ansvar i fremtiden, siger den adm. direktør i en pressemeddelelse.

Og hvad er det så nogle indsatsområder, som Jens Elmelund refererer til?

Som følge af den dugfriske klimarapport, har man hos KAB fundet fire indsatsområder, hvor virksomheden de næste år skal sætte ind for at reducere udledningen.

To af indsatserne drejer sig om bygningsdriften og handler dels om at styrke og systematisere bygningsvedligehold, dels om at samle og optimere indkøb af varer og tjenesteydelser via en indkøbsportal.  Begge projekter skal gøre det lettere at træffe bevidste valg ud fra bl.a. ressourceforbrug, energioptimering og levetidsforlængelse.

Det tredje indsatsområde handler om at digitalisere selskabet yderligere og optimere driften deraf, mens den sidste indsats går ud på at støtte og udvide biodiversitetsindsatsen i KAB. Det skal blandt andet ske gennem KAB's 'Vild med vilje'-projekt, som ejendomsselskabet søsatte i 2020.

- I takt med at vi forbedrer datakvaliteten, vil vi blive i stand til at præcisere klimatallene, men også indregne den sociale indsats og trivsel, som nuancerer billedet af vores aftryk, og arbejde med handleplaner. Der ligger et utrolig vigtigt arbejde foran os, konstaterer Sofie Wedel Heilskov, innovationschef i KAB, i pressemeddelelsen.

Her fremgår det også, at ambitionen for KAB er at kunne fremlægge en samlet ESG-rapport i 2027 for regnskabsåret 2026.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093