23948sdkhjf

Ny Novo Nordisk-brand hærger stadig: Administrationsbygning totalskadet

For anden gang på kort tid er en Novo Nordisk-bygning brudt i brand. Denne gang er det i medicinalgigantens lokaler ved Bagsværd. Branden var kl. 13:30 endnu ikke under kontrol

Artiklen er opdateret 13:30.

Nu brænder det igen hos Novo Nordisk.

Onsdag formiddag ved 11-tiden rykkede politi og brandvæsen ud til en brand på Novo Nordisks matrikel i Bagsværd, hvor medicinalvirksomhedens hovedkontor blandt andet ligger.

Novo Nordisk fortalte ifølge TV 2 tidligere på dagen, at branden er startet uden for en skurvogn.

Til Ritzau har Thomas Christensen, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, dog sidenhen oplyst, at det endnu for tidligt at sige noget om, hvor og hvordan branden er opstået.

Overfor Ekstra Bladet kalder vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi Martin Kjærsgaard "voldsom," og fortæller, at branden har spredt sig til flere bygninger, mens Novo Nordisks store administrationsbygning på stedet er "totalskadet."

- Vi hælder vand på det, der brænder, men vi holder også fokus på at undgå, at branden spreder sig yderligere, siger Martin Kjærsgaard til Ekstra Bladet.

Medicinalgiganten oplyste tidligere i dag desuden, at man blev bekendt med branden samtidig med pressen.

Klokken 13:30 er branden endnu ikke kommet under kontrol.

Også egnens politikreds har været ude og kommentere på hændelsen.

- Vi er til stede ved større brand på Smørmosevej i Bagsværd. Branden afgiver en del røg, hvorfor der er nedsat sigtbarhed på Hillerødmotorvejen, skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Det er anden brand på under en uge i Novo Nordisks bygninger. Den 16. maj i sidste uge udbrød der brand på en byggeplads ved Novo Nordisk i Kalundborg.

Der er ikke meldinger om nogen tilskadekomne i forbindelse med branden, og alle er evakueret fra stedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094