23948sdkhjf

Boligejendom brændte ned i 2022: Nu er genopførselsdatoen fastsat

Den 28. maj påbegyndes genopførslen af boligejendommen Grøndalsbo i Vanløse, der tilbage i marts 2022 brændte ned til grunden

I marts 2022 mistede 121 familier deres hjem, da boligejendommen Grøndalsbo i Vanløse brændte ned til grunden efter en tagbrand, der løb løbsk

Tidligere har der været meldinger om, at man ville påbegynde genopførelsen af byggeriet i efteråret 2024, men til TV 2 Kosmopol oplyser ejerforeningen Grøndalsbo E/F, at første spadestik allerede bliver taget den 28. maj i år.

I den forbindelse vil Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) deltage ved det symbolske første spadestik, som bliver taget i samarbejde med entreprenøren CG Jensen.

De skal nemlig stå for genopførelsen af den 11.740 kvm store ejendom sammen med Afry, der bliver arkitekt- og ingeniørrådgiver på projektet.

Tilbage i januar var målet, at boligerne vil stå indflytningsklare i sommeren 2026, og indtil videre er andet ikke meldt ud.

Eksterne rådgivere har i samarbejde med ejerforeningen tidligere vurderet, at prisen på genopførslen ville ligge i omegnen af 200-300 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109