23948sdkhjf

- Marked som efter finanskrisen: Alligevel tjener cementgigant 634 millioner

Aalborg Portland lægger cirka 150 mio. kr. til overskuddet 

Trods markant nedgang i bygge- og anlægsbranchen peger pilen op for Aalborg Portland.

Overskuddet passerede 634 mio. kr. efter skat i fjor. Dermed præsterede den danske cementgigant at lægge næsten 145 mio. kr. ekstra til resultatet trods et særdeles udfordret marked.

- I 2023 faldt det danske betonmarked til niveauer som dem efter finanskrisen i 2008. Dette påvirkede direkte salget af cement, hvilket kun delvist blev afbødet af leverancerne til Femernbælt-tunnelen, det største infrastrukturprojekt i Danmark til dato, konstaterer selskabets ledelse således i en kommentar til 2023-regnskabet.

- Samme tendens blev set på eksportmarkederne over hele Europa, hvilket resulterede i et generelt fald i cementsalget på 20 pct. sammenlignet med 2022, lyder det også fra topfolkene, adm. direktør Søren Holm Christensen, finansdirektør Henrik Jeppesen og Peter Birkegaard, der har titel af managing director.

På trods af tilbagegangen i aktivitetsniveauet på alle markeder sikrede Aalborg Portland en nettoomsætning svarende til 2,7 mia. kr., hvilket var et fald på beskedne 1,4 pct. 

- Omsætningen opnået i 2023 er i overensstemmelse med forventningerne. Resultatet (EBIT) var stærkere end forventet, hovedsageligt på grund af omkostningsoptimeringer. Vi anser resultatet for året for at være tilfredsstillende, skriver ledelsen.

Aalborg Portland A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. kr. mio. kr.
Omsætning 2.749,7 2.789,4
Bruttoresultat 1.302,9 1.177,6
EBITDA 1.013,6 840,6
Resultat før skat 812,1 615,3
Årets resultat 634,6 490,0
Samlede aktiver 4.259,2 4.013,1
Egenkapital 4.259,3 4.013,1
Antal ansatte 360 352
Kilde: CVR

På produktfronten melder selskabet, at den CO2-reducerede cement, FutureCem, nu udgør mere end 35 pct. af markedet for færdigblandet beton i Danmark.

Tilbagegang forude

I år ser dog ikke ud til at byde på samme høje omsætning og overskud for betonkæmpen. 

- Generelt forventes salgsvolumen at falde yderligere i Danmark og på vores eksportmarkeder som følge af den globale økonomiske situation, vurderer Aalborg Portland-ledelsen med henvisning til usikkerhed og risiko for økonomisk nedgang. 

Mere konkret er forventningen til 2024 en omsætning svarende til cirka 2,6 mia. kr. og indtjening (EBIT) i intervallet 671-708 mio. kr. Og det forudsætter vel at mærke, at der ikke sker noget uventet negativt på verdensscenen, for konkurrencevilkår eller med stigende energi- og transportpriser.

Blik på energimarkedet

Netop et fald i energipriserne fik i starten af 2023 cementproducenten til at reducere salgspriser på basisprodukter.

- Volatiliteten på energimarkederne fortsætter med at have en stor indflydelse på vores virksomhed, og vi vil kontinuerligt overvåge og fokusere på denne overgang i de kommende år, påpeger Aalborg Portlands topfolk. 

På energifronten har selskabet arbejdet med udfasning af traditionelle fossile brændstoffer som kul, olie og petcoke. I løbet af 2023 blev andelen af alternative brændstoffer som ikke-genanvendeligt industriaffald, kød- og benmel samt nøddeskaller øget til 40 pct. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101