Runder 80 ansatte efter opkøb
Billund-virksomheden Kirkegaard Byggeri A/S køber den mindre konkurrent Bjerrum Montage ApS fra Varde.
Med opkøbet, der bliver officielt 1. juni 2024, rundet den sydjyske byggevirksomhed 80 ansatte.
Foruden Bjerrum Montage grundlægger og ejer, tømrermester Michael Bjerrum, har tømrerfirmaet tre medarbejdere, der alle følger med i opkøbet.
Kirkegaard Byggeri har de seneste to regnskabsår præsteret overskud på 3,8 og 1,4 mio. kr. før skat.
I Bjerrum Montage ApS har plusserne været 0,4 mio. kr. to år i træk.
I front i søsterselskab
Som en del af opkøbsaftalen tiltræder Michael Bjerrum fra 1. juni 2024 i en stilling, hvor han skal hjælpe indehaver Claus Kirkegaard med at drive Kirkegaard Byggeris søsterselskab, snedkervirksomheden Kirkegaard Woodshop.
- Efter 30 år som tømrer og 18 år med drift af egen virksomhed ser jeg frem til at tage hul på et nyt kapitel i mit arbejdsliv, udtaler Michael Bjerrum i en pressemeddelelse og uddyber:
- Hos Kirkegaard Woodshop kommer jeg til at trække på min erfaring med at håndtere udbudsmateriale, kalkulationer, kundebesøg og salg, og jeg glæder mig helt vildt til at tage fat på de nye udfordringer, som den nye stilling også byder på.
Målet for Claus Kirkegaard og Michael Bjerrum bliver nu at udvikle Kirkegaard Woodshop til en større spiller indenfor specialinventar til lufthavne, museer, kontorbygninger og lignende.
Regnskabsår | 2022 | 2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
Bruttofortjeneste | 33,6 | 28,2 |
Resultat af primær drift | 5,7 | 2,6 |
Resultat før skat | 3,8 | 1,4 |
Årets resultat | 2,7 | 0,9 |
Balancestatus | 29,5 | 19,4 |
Egenkapital | 6,3 | 3,6 |
Antal ansatte | 61 | 56 |
Kilde: CVR |