23948sdkhjf

Stort solcelleanlæg skal opføres på Als

184 lejemål i Havnbjerg på Als skal forsynes med energi fra solceller. AT Solar fra Sønderborg står for projektet.
Beboerne hos Danbos afdeling 14 i Havnbjerg på Als bliver snart meget miljøvenlige. Planerne om et stort solcelleanlæg har været undervejs i halvandet år, og nu er finansieringen faldet på plads. Anlægget forventes at producere 530 MWh om året. Det skriver AT Solar, som skal opføre projektet, i en pressemeddelelse.

Ifølge virksomheden fra Sønderborg vil etableringen af anlægget betyde billig og grøn energi til beboerne.

- Alle beboerne kan glæde sig til, at de fremover får el til en pris, der ligger 15 til 20 procent under markedsprisen, forklarer Nicolai Faaborg Andresen fra AT Solar og fortsætter:

- Og endnu mere glædeligt er det, at prisen ligger fast de næste mange år.

Projektet forventes etableret og fuldt funktionsdygtigt ved årsskiftet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078