23948sdkhjf

Adskillige år efter svindelanklage: Her skal bolig-direktør for retten

Tidligere direktør i Østjysk Bolig kommer først for retten i 2025. Han blev politianmeldt for underslæb i oktober 2020

Aarhus Kommune anmeldte i oktober 2020 den daværende direktør for Østjysk Bolig til Politiet med mistanke om underslæb.

Men vi skal ind i 2025, inden sagen kommer for Retten i Aarhus. Sagen skal for retten over 18 dage med start i januar og frem til marts. Det oplyser anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi til Ejendomswatch.

Selvom fem personer og en leverandør oprindeligt blev sigtet i den omfattende sag om svindel hos Østjysk Bolig, endte anklagemyndigheden med kun at rejse tiltale mod fire personer.

Tre af de tiltalte, i alderen 50-67 år, vurderes af Østjyllands Politi at have begået mandatsvig for samlet set cirka 24 mio. kr.

Anklagemyndigheden sigter efter fængselsstraffe til de tiltalte og ønsker, at tre af dem frakendes retten til at deltage i ledelsen af enhver erhvervsvirksomhed, både i Danmark og udlandet, uden at hæfte personligt.

Østjysk Boligs nuværende direktør, Hosea Dutschke, betragter sagen som en belastning for medarbejderne hos boligselskabet:

- Det har været hårdt for medarbejderne, men de er videre i dag. Sagen ligger dog som en lille skygge over Østjysk Bolig. Det bliver godt at kunne komme helt videre, siger Hosea Dutschke til Ejendomswatch.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078