Klumme: FRI frygter for kvaliteten i ingeniøruddannelserne
Antallet af studerende stiger på ingeniøruddannelserne, men de klassiske linjer har ledige pladser. Bliver kvaliteten for overfladisk, og kan branchen overhovedet bruge de mange nye ingeniører?
Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.
Men på trods af den glædelige nyhed, at flere unge har valgt ingeniørvejen, giver nærlæsning af tallene stadig anledning til bekymring. FRI's medlemmer fortæller os hele tiden, at de tekniske kernekompetencer er ekstremt vigtige, mens det er svært at bruge en række af de nyere (og blødere) kombinationsuddannelser. Og det er netop på denne type uddannelser, at der har været den store søgning.
Der er desværre ikke sket en stigning på de klassiske og fagligt tunge linjer. Nærlæsningen viser nemlig, at på nogle af de områder, hvor der virkelig mangler ingeniører, er der stadig frie studiepladser. Det gælder blandt andet på studieretningerne Miljøteknik, Energi, Stærkstrøm og Trafik og Transport. Vi frygter, at den generelle stigning der i år har været til ingeniørstudiet ikke vil løse den store ingeniørmangel, der findes inden for disse sektorer.
Det var også derfor, at jubelbrølet over den 9 procent store stigning i optaget på ingeniørstudierne udeblev her i FRI-sekretariatet. FRI's medlemmer har brug for ingeniører, der så at sige 'kan regne' og har det klassiske faglige fundament i orden. Vi frygter for, at kvaliteten af uddannelserne bliver for overfladisk og generel i form af, at uddannelserne lader de studerende få et indblik i mange fag, men ikke brugbar viden. I sidste ende risikerer vi, at der er uddannet mange nye ingeniører, men at branchen ikke kan bruge dem.
I FRI har vi løbende dialog med ingeniøruddannelserne om indhold og kvalitetsniveau, så de færdige kandidaters kompetencer matcher de behov, FRI-virksomhederne har. Men vi har også behov for at fortælle budskabet til uddannelsesinstitutioner, politikere, nye studerende og resten af omverdenen via pressen.
Budskabet herfra var, at alene flere ingeniørstuderende ikke løser vores branches problemer, hvis kvaliteten af de kernefagligheder, vi har brug for, samtidig daler. Det er ikke blot i branchens interesse; det er også i samfundets interesse, at der bliver uddannet unge ingeniører, som kan være med til at løse de store samfundsmæssige udfordringer vi står overfor.
Anstændigvis bør vi også advare de unge, så de ikke står med en ubrugelig eksamen, der ikke giver dem den fornødne ballast der kræves for at varetage et job i en rådgivende ingeniørvirksomhed.
