23948sdkhjf

Kommune forlænger stop for modtagelse af jord

Stop for deponi af jord i Nordhavn er forlænget frem til udgangen af marts

I kølvandet på Nordic Waste-sagen i Randers indførte Københavns Kommune i starten af januar ud fra et forsigtighedsprincip et midlertidigt stop for modtagelse af forurenet jord til deponering i Nordhavn. 

Meldingen i første omgang var, at det ville løbe en måned frem. Men det er nu forlænget til udgangen af marts, skriver TV2 Kosmopol med henvisning til, at der siden er faldet endnu mere regn.

I anlægsbranchen har Nordic Waste-sagen ført til frygt for stigende priser for at komme af med jord. 

Her var der i slutningen af januar forståelse for reaktionen fra ikke mindst København. 

- Men problemet med at slippe af med jord fra bygge- og anlægsprojekter er i forvejen stort, så hvis man stopper for det, gør man problemet endnu større, lød det blandt andet fra Torben Liborius, underdirektør i Dansk Industri og chef for Dansk Infrastruktur, til Licitationen. 

Han understregede desuden, at prisen for at aflevere jord i forvejen er mere end fordoblet det seneste år. 

- Det er et stort problem og ikke kun i København, men på tværs af landet. Derfor er der - fuldstændig uden sammenhæng med Nordic Waste - et behov for at se på, hvordan vi håndterer jord, fortalte han videre og blev støttet op af både Arkil A/S, Munck Forsyningsledninger i Odense og CG Jensen. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282