23948sdkhjf

Indstil din elev eller lærling til Unidrains Talentlegat

Unidrain gentager succesen og åbner endnu engang for nomineringer til det eftertragtede Unidrain Talentlegat. Igen i år hylder virksomheden talentfulde unge håndværkere i murer- og VVS-faget med i alt 30.000 kr. Spørger man faglæreren Kent Sivertsen, bidrager uddelingen af talentlegatet til den positive diskurs for faguddannelserne.

For virksomheden bag det ikoniske linjeafløb er målet med legatuddelingen at øge tilgangen til faguddannelserne og at fremme ekspertise og innovation i håndværksbranchen.

Et initiativ, der bidrager til at sikre fremtidens faglærte

De lærlingeansvarlige og faglærere spiller en nøglerolle til at identificere de unge talenter, da det er dem, der står for at nominere.

Det er heldigvis en rolle, som flere kan se værdien i at påtage sig. Det gælder blandt andre Kent Sivertsen, der til dagligt er faglærer hos Tradium og sidste år nominerede sin murerelev til Unidrain Talentlegatet:

- Det betyder rigtig meget for vores branche, at et så veletableret brand som Unidrain prioriterer at hylde og anerkende den nye generations talenter. De bidrager til at sikre fremtidens faglærte, og vi oplever at uddelingen øger de unges faglige stolthed, fortæller Kent Sivertsen og fortsætter:

- Efter år med fald i antallet af håndværkere er det initiativer som Unidrains, der er med til at sætte den positive diskurs for faguddannelserne og håndværksfagene generelt.

Med anerkendelse følger motivation og stolthed

I VVS-kategorien var det lærlingen Emil Giese, der løb med prisen sidste år. Det var hans mester, Henrik W. Hansen fra VVS EL & BLIK, der nominerede ham til legatet. Det har siden haft en stor betydning for både Emil og for virksomheden, siger Henrik W. Hansen:

- Det har været helt fantastisk for Emil at vinde Unidrains Talentlegat sidste år. Det har givet hans motivation et ekstra boost, og han er meget stolt over anerkendelsen. Hans succes er heller ikke gået ubemærket hen ude hos kunderne, og han kan mærke, at han har fået sit navn bredere ud.

Også på virksomhedsniveau mærker Henrik W. Hansen, at legatet har stor betydning:

- Mine lærlinge er ikke bare vigtige for mig personligt, de er også en kæmpe gevinst for virksomheden. Efter Emil modtog talentlegatet sidste år, har vi oplevet øget omtale og flere potentielle kunder har henvendt sig på baggrund af det, fortæller han stolt og afrunder:

Er du mester eller faglærer, og har du fornøjelsen af at arbejde sammen med et stort håndværkstalent? Så kan du nominere dem ved at udfylde ansøgningsskemaet på www.unidrain.dk/legat senest den 15. april.

Vinderne offentliggøres den 1. maj 2024.

Årets (2023) VVS-læling modtager Unidrains Talentlegat

Årets (2023) murerlærling modtager Unidrains Talentlegat

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078